1d. Brudstykk. af degnen Eduard Schultz dagbog fra renskrevet af Ib Hansen, Ishøj, 2004.
Lysabild Sogns Tolvmænd A: 1684
A: 1684 var Lysabild Sogns Tolvmænd forsamlede efter Gudtjenesten paa Kirkegaarden og gave Degnen Andreas Knudsen sit Sognevidne. Han var anklaget af Præsten og suspenderet fra sit Embede af Provsten. Se bind X side 50. A: 1693 findes et Reglement og en Edsformular for Lysabild Sogn. Bind IX. 152-53.
Præstens Græsning i Lysab. Skov A: 1704
A:1704 d. 13. Marts har jeg ligesom min Formand udtusket den Græsning, som Præstegaarden eiede i Lysabildskov for 8 Kræ og annammede af samtlige Lysabilds Mænd den Galltoft med tilligende Enggrund derfor og finge de Breve og Indsigt derpaa. Nikolaus Lorentzen. Den samme Accord indgik også Westi Egberg for sim Embeds Tid med de Lysabild Mænd.
Westi Egberg indrømmede Edvart Degn de overblevne Lysestumper i Kirken og Eftergræsning paa Kirkegaarden for sin Embedstid saalænge han var hørig og dydig.
Flere Steder nævnes A:1701
A: 1701 nævnes Pommergaard, Vibøgetoft Kaabertoft, Taschlandt, Paa Bjerget i Mummark, , Lille Mummark, Egholm, Hans Christensen i Lundgaard i Mummark (Lysab. kirkeb.)
Den Moskovitiske Flaade A:1716
A: 1716 d. 16. og 17. Juli kom den Moskovitiske Flaade til Kjøbenhavn, og da var der saadant Skyderi at vi kunne høre det her. Da maserede Folket her om til Seelang/Sjælland. D. 23.de Juli løb Skibene fra Flensburg til Kjøbenhavn. I samme Monat fik vores Folk Seiervinding i Norge baade til Lands og Vands. Vi fik 20 Skibe store og smaa med Pulver, Stycker og Kugler. Det gjorde Wessel under Gabels Commando med Pramme til Vands. Til Lands fik vi en herlig Seiervinding, dog mistede vi 400 Mand, derimod blev der af Svensken mange høje Officerer døde og blaserede uden gemene man. (Edvard Degns Dagb. i Lysabild).
Høstens Begyndelse A:1716
D. 14. og 15. Aug. begyndte Folket at slaae Korn, mand kand aldrig huske saadan kold og tør Sommer. (Edv. D. Dagb. fra 1716-18)
Ernst August Gouverneur tager sin Afsked A: 1716
Sidst i Octob reiste Hs. Keiserl. Zaar bort med sit Folk til Pommern. Vores Lands Gouverneur, Hr. højtg. Dunchl. Ernst August tog sin afsked. Imod Paaske rejste hand og blev i Flensborg indtil efter Pintse. Saa rejste hand ad Hamborg til, og mange begræd hans afsked, og i Synderlighed jeg selv, som mig fattige Mand beviste saa stor en Naade at jeg daglig kunde komme til hannem, og tale med hannem, hvor jeg vilde. Hand logerede her i mit Huus, naar hand var på Jagten (Edv. Degns Dagb.)
Amtm. v. Platen ankom A: 1717
A: 1717 d. 24 Juni da kom vores ny Amtmand von Platen med alle her paa Slottet
Mommark Færgegaard 1. Auction A:1717
D. 7. Aug. blev Mommark Færgegaard sat til Auction til 22 Rbd. D. 3. Aug begyndte de at opføre en Nørre Kornmølle for Sønderborg.
Den 2. Octob. paa på Løverdagen blev det aflæst på thinge, at Ingen maa understaae sig at tage nogen Penge op af Hamborger og Lybecker.
En mand druknede A:1717
Den 15. Octob. var 4 Mand af Skovby tagne over til Angel for at hente nogle Træer. De havde 2 Stykker bunden bag efter Baaden. Om Middagstid blev det et haardt Veir, hvorfor de maatte kappe de Reb eller Toug, hvorved Træerne var fæstede til Baaden. Derved gav den et Ryk og kom om paa Siden, saa at den ene Mand, Jørgen Smidt faldt ud i Vandet. Han frelste sig op paa det ene Træ og anraabte hen ved en halv Time sine Kammerater om Frelse, men disse maatte drive for Vinden og kunde ikke hjælpe ham.
Et haardt Veir A: 1718
A: 1718 d. 25. Febr. kl. 6 om Aftenen begyndte en saa voldsom Storm, der varede indtil Kl. 12. Alle Folk vare oppe i Byen, thi man troede at Dommedag skulde begynde. Det anrettede stor Skade rund omkring, mange Huse baade her i landet og paa Sundeved og i Angel blæste om, flere Herregaarde lede stor Skade. Mange Træer blev rykkede op med Roden og det var et underligt Syn at se, hvorledes det ene Træ ofte laae omblæst ovenpaa det andet. De samme Tidender spurgtes ogsaa fra fremmede Lande.
D. 25. Marts var det vor Frue Dag gjorde vor Præst en Erindring til Folket om den forbandede Letfærdighed og Frantsoser, som nogle Piger her af vor Menighed havde den ved navn Christen Nielsens Datter af Lussappel og en Pige af Mintberg ved Navn Sillie og lærte at væve? hos Andres Poulsen i Skovby, som holdt Brendwin Krug, og formente de at være Nogle at hore ved dennem og Ifver Skræders begge Sønner, som havde Omgængelse med dennem, blefte tilligemed dennem opsagte i Skovby. De kom i stor foragt. Maaske der ellers var Mere, som blef i Stilhed.
En svensk Sluppe opbringer Skib A:1718
A: 1718 d. 7. Mai kom her en Svensk Sluppe og tog en af vores Landsmænd ved Navn Peter Nielsen af Atzerballigskov eller ”sorte Peter” kaldet, hans skib, som var nyt. Han bad dem så ynkeligt og kom derfra med sit Folk. Det skete her om under vort Land ved Steg i Nørre herred, og samme Dag tog han ogsaa en af vore Sønderborger Skippers og tog Folket med sig. En af vore Flensborger Skibe tog han ligeledes, det havde et gammelt skibsrum. Alt hvad det havde inde tog han fra dem, hvorpaa han lod Folkene gaae, de rejste tilbage til Flensborg. Hvad Folk han tog med sig, laasede han inde nede i Rummet. Paa det Sønderborger Skib var en Jomfru, som var en Søsterdatter af den Kecknis Præst. Hun havde en Deel Penge og Guldringe hos sig, og vilde gjerne give dem alle sine Penge og Midler, naar hun blot maatte slippe løs fra dem. Men de slemme Sørøvere vilde ikke lade den arme Pige løs, tværtimod indesluttede hende i Skibsrummet hos de andre Fanger. Det var en stor ynk at se den arme Pige saaledes behandlet, thi hun var et smukt Folk og havde 2 Brødre, der vare Præster, hvem hun ville hen at besøge og maaske blive hos dem. Dog Gud skikkede det saaledes, at hun igjen kom løs fra disse Sørøvere og kom atter til den Kecknis Præst igjen.
Sørøver Christen Petersen A: 1718
Imellem d. 8. og 9. fra Mandag Morgen da slog vor Herre den Søe-Røver Christen Petersen af Brandsbüll i Nørheret med Blindhed og kom her tilbage med Peter Nielsens Kvase som hand tog fra ham og sad for ancker ungefehr her for vores Skov ude for Skillinge-Steen, og som Vinden var ham contrair, og han hafde mangel paa det Ene og Andet at æde, da kom hand til Landet op i mit Hus, om morgenen tidlig, og begjærede det Ene og Andet for Penge, og hand fick det. Og var saa beskenne og høbis og gaf sig ud for en åbenråer, og bød mig til for Toback, Sucker, frantz Brandwin og eller andet mere, som hand hafde taget fra den Flensborger Skipper og sat ind i Peter Nielsens Kvaser, som han vilde op i Nørreherdet, til sin Moder, som boer i Brandsbüll og vilde foræret hende Noget. Som han seilede herfra, da drog hand hen ?? for det Nørreherred og besøgte sit Folck, det begaf sig paa samme dag, at hans Søster gjorde Barsel, og hand kom derhen til Gjæst. Men hans Farbroder advarede ham baade den ene og anden Gang, at hand skulde pakke sig bort, eller gick det ikke vel af, og endelig resolverede han sig og vilde bort ud til sit Skibsrum. Han leiede sig flux en Hest og red bort. Mens imidlertid blef hand fast tagen på Veien og sat fast i Jern paa Østerholm, og en som var paa hans Kvaser, navnligen Svensken, blef fastbunden paa Skibet og en liden Svensk Dreng gaf det løs.
Uro i Lysabild Kirke A: 1718
Paa vor Faste og Bededag som indfalder mellem 3 og 4 Fredag efter Paaske, som er d. 13. , kom her i vor Kirke et oprør og sagde, at Svensken var her paa Landet i Kettingskov, og alt Folck løb ud af Kirken. Præsten blev ståendes paa Prædikestolen og sluttede flux sin Prædiken, og alt Folcket løb hver sin Vei, hver til sit, og en hoben Folck løb og red Nør hen og vilde see, hvor de var paa Færde. Mangfoldige Folck Forsamlede sig med Bøsser, Pleile, Torne, foder paa lange Stager. Der var kommen en jolle eller Skjærbaad som gaf sig ud for, at de vare fra Nienborg(? Måske Nyborg) fra det Skibsrum, som ligger der og passer paa. Og det var en Capitein og en Løtenant med deres Folck og foregave , at de skulde hente hannem, som vare i Fængsel, Christen Petersen af Brandsbøll, den Sørøver. Hvorledes det gaaer med hannem, vil jeg Skrive en anden Gang og Datum, naarsomhelst det anfalder. D. 20.de Mai som var paa Fredagen blef den Søerøver Christen Petersen af Brandsbüll, den arge Skjælm og fule Landsmand, Forræder ført fra ”Norbur” (Nordborg) af Fængsel til Sunderborg Slot, og blef der nedsat i det underste Taarn, som vi kalde Troldkonens Kammer, og der sad hand og sine Kammerader, ikkun en Nat, saa kom der Ordrer fra Kongen, med sine Tjeneste, og blev strax der fra Sønderborg Slot ført til Kjøbenhafen. Hvordan det siden løb af med dennem, faae vi herefter at høre. I Marginen læses: Hand blef ført til Kjøbenhafen, sad i Fængsel en Tid lang, siden blef hand halshugget d. 18.de April, og hans Legeme kom i Christen Jord.
Christen Petersen
Allerede for 2 Aar siden meddelte mig iblandt flere Sagn Skolelærer Moldt i Helved Følgende, der mærkelig stedfæstes og suppleres af den foregaaende Optegnelse: Christen Peersen. i Nørreherredet boede engang en Sørøver ved navn Christen Petersen. I Farvandene omkring Als laae han ofte paa Luur med sit Fribytterskib, og der forløb sjældent et Aar, uden at han plyndrede de forbi seilende Skibe og Baade. Christen Tagsen, der boede i Adserballeskov, eiede en Galiot, der var et bedre Skib end det, Christen Peersen var i Besiddelse af. For en saa dristig Fribytter som Christen Peersen, var det en let Sag at faae det under sine Fødder. Christen Tagsen kom i ondt Humeur, hver Gang han saae, at Sørøveren seilede forbi med hans Galiot. En Dag da han stod ved Strandbredden nedenfor sit Huus, traf det sig saa, at Christen Peersen atter kom forbi nærmere ved Landet end sædvanligt. Strax fattede Tagsen den Beslutning ikke at lade Skibet af Syne, før han saae, hvor det blev af. Til Held kastede Christen Peersen Ankeret ud for Brandsbølle Strand. Han skulde nemlig næste Dag holde sin Søstersøn over Daaben, og siden til Barnedaabsgilde i Brandsbølle. Christen Tagsen gik da til Nordborg for at anmelde Sagen og Øvrigheden lod næste Dag Søsterens Huus omringe, og Sørøveren blev tagen til fange. Men Tagsen havde derfor endnu ikke sin Galiot; han frygtede for, at de Ombordværende vilde sætte sig til Modværge. Flere Baade bleve tilveiebragte og det manglede ei paa modige Gutter, der havde Lyst til at see, hvad Galioten indeholdt. Mandskabet paa den gjorde dog ingen Modstand, kun en Svensker der hørte til Besætningen mærkede Uraad. Han raabte til sine Kammerader, da han saae, at saa mange Baade lagte sig omkring Galioten: Tag mig Tonderdusen, jeg tror, de vil entre” Men forsvaret blev ikke til Noget, da Krudtet var blevet vaadt. Derfor maatte de alle overgive sig paa Naade og Unaade. Tagsen fik sit Skib igjen tilligemed det i samme værende Bytte og Christen Peersen blev henrettet.
Et Barn + af et Slag A: 1718
D. 7. Juli var et stærkt Veir med Storm. D. 6.te Juli var Hs. Exellentz Hr. Geheimerath og Amts ??? med Dingschriber og 3 Bartsker her oppe i Lüssappel til Hans Jørgensen neden i Poel og besaae et Barn af de Stifbørn, som Peder Kaads kone sammesteds havde givet et Slag med hendes brede Hand paa Hovedet. Den anden eller tredie Dag døde dette barn. Bartskjærerne, som vare beskickede dertil, skaar det op og tog dets Indvold ud og besaae det og lagte det ind igjen i Kroppen. Der befandt sig Blod langs ned paa Røgen. Hun blef strax paa staaende Fod bewart i sit Eget Huus ved 6 Karle som tog Vare paa hende.
Bækken i Rauberg.
Hjortspring brændte A: 1718
Den 25.de Juli var det et smukt Veir med Solskin indtil ungefehr Kl. 5 eller 6. Veiret stod aldrig stille men løb altid hid og did. Da Solen gik ”til Bjerge” kom der en stærk Torden med mange Lyn. De var store og stærke at see paa Himmelen. Hen paa Natten kom Tordenen rigtig op. I dette svære Guds Veir slog Tordenen ned i Hjortspring og gjorde Hollænderen en svær Skade paa nogle hundrede mk; den brændte nogle Huse af. Samme Tid slog den ogsaa ned i Blommes Kobbel i en Bøg, som den fliede ilde til. Der laa her en stor Steen paa nogle andre. Den samme Steen flyttede sig herfra hen paa et andet Sted. Mange andre steder slog det ogsaa ned.
Lysabild Capellani opbygges Anno 1718
D. 16. Aug. blev Capellangaard opreist og bygt af Hr. Nikolai Lorentzen, Sognepræst til Liusappel Menighed imellem Kl. 5 og 6 var det opreist, da hængte kransen paa det.
Torden slaar ned ved Sønderborg Anno 1718
Den 18. Aug. slog Tordenen ned paa Sønderborg Mark og slog Iver Møllers 2 smukke (?) køer ihjel.
Veirliget i denne Tid Anno 1718
Høsten blev endt d. 30.te Aug. Kornet kom efter 14 Dages Høst saa tørt og smukt i Huus som det ikke var sket i 20 Aar. Skjøndt Juli og August stod hele Tiden med Torden, og denne selv i September vedblev af og til, klages der dog i denne sidste Maaned over en svær Vandmangel. Kreaturerne havde intet at drikke. Græsset var som afbrændt og Jorden kunde slet ikke Pløjes, da den var saa haard som Jern
Ulkebølle Degnehuus brændt Anno1718
D. 27.de Sept. brændte Ulkebølle Degns Sædehuus af; Alt hvad der var indenfor, undtagen den gamle Enkekones, thi hun har mange Venner og Frændskab. Man fik hendes Gods ud, thi Degnen og hans Kone var ikke hjemme paa samme Dag. Ilden kom fra deres Tjenestefolk, som satte Hør i Ovnen formedelst deres Uagtsomhed og Tilsyn kom Ilden derfra.
Et Huus i Adserballe brændt Anno1718
D. 30.te Sept. om Aftenen Kl. 10 brændte et Huus i Atzerballig, som de laae i deres Senge at sove. Gud hjalp dem af Ildens Lue, medens Alt blev brændt, hvad de eiede. Det var en Schumackers Huus, som hed Peter Kock.
D. 9.de Octob. + Anders Ifversen af Liusappel paa Capitelgrund. Han var Fortalsmand (?)
Den 26. Novemb. kom der et Skibsvrag her ind. Christen Vogts Søn af Hörup faldt ned fra Roret og sank.
Den 12.te og 13.de Decbr. over Midnat begyndte der en stor Storm med Regn. Kl. 4 omtrent blev det en himmelrygende Storm indtil Kl. 7 om Natten med Pladskregn. Derpaa holdt det noget op. Mellem Midnat og Dagen kom der atter en rygende og forfærdelig Storm, mens han lå i sengen, saa at Jorden gav sig op og bævede og skjalv. Husene blev fælde af vind og vejr. Dørene fløj op og Husene rystede. Det Hele varede kun en halv Fjerdingstime. Var det blevet længere ved, var der sket en stor Skade ligesom i Eidersted.
Et Nordlys ses Anno1718
Mellem d. 30 og 31 Dec. begyndte Kl. 8:9 de forfærdelige og forskrækkelige Blus den gandske Nat igjennem indtil Dagen kom frem. Det begyndte i Vesten som den klare Ildslue, der slog op og ned ligesom om der brændte et Sted, det gik frem og tilbage fra Vesten til Nordost. Ilden var klar, at Folkene troede, at Husene var anstukne. Disse luer kom også som hvide Lagener, der rulledes sammen, og det foer som Lyn fra Nordvest til Nordøst og stak om igjen til Vesten og i Nordvest. Nogle mente, at det var et Nordlys, Degnen troede, at det var et Himmelens Tegn, der bebude Krig, Pestilentze eller smitsom Sygdom, og heraf tager han nu en Anledning til at revse og kritisere Tidens Daarlighed.
En meget tør sommer Anno1719
Anno1719 var en meget tør Sommer, da der herskede stor Vandmangel, og Græsset var henvisnet. I Lysabild Søndermark fandtes intet Vand, Folk måtte drive det til Busse eller til Præstens Dam. (Efterretn. side 24-29 fra Anno 1716 er tagen fra Degnen Edvard Edvardsen Schultz Dagbog. Brudstykker er blot tilbage. Den handler mest om veirliget)
|
