ALS HISTORIE 1401-1500
Ao.1409 seilede Kong Erik af Pommern med en Flaade til Als; thi Krigen med Hertugerne af Slesvig var paany begyndt dette Aar, og søgte at erobre denne Ø tillige med Ærø, da han gjorde særskilt Fordring paa disse Øer som saadanne, der i ældre Tider havde tilhørt Kronen, men Planen er dog det hele Hertugsdömmes Udrivelse af Holstenernes Magt. Nordborg blev strax indtaget, derimod gjorde Sønderborg Modstand og blev i længere Tid beleiret af den i Dronning Margrethes Tid meget formaaende og indflydelsesrige svenske Ridder Abraham Brodersen, der opkastede Skandser rundt omkring den og søgte at udhungre Besæthningen. Imid-lertid lod Kongen sig hylde af Befolkningen paa Als, Ærø og Sundeved. Da Søn-derborgs Beleiring trak sig i Langdrag, blev Erik utaalmodige, og gav Hr. Abraham Skylden herfor. For dette mislykkede Foretagende og flere andre Beskyldninger imod ham, at han f. Ex. havde forført unge Piger, men vel især meest af Had til ham, fordi han var Dronningens store Yndling, blev han dømt fra Livet og henrettet s.A. ligeover Slottet paa Dyppølbjerg (Hvitf.Tom.I, s.633; Christ.Th.4, s.57). - Sønderborg synes dog ogsaa at være falden i Kongens Hænder; thi førend han forlod Als, søgte han at sikkre sig deres Besiddelse, idet han Ao.1410 lod Klaus v.Tyn, Hovesman pane Nørreborgh pane Alsæ forpligtige sig til paa For-langende at overgive Kong Erik, Dr.Margaretha eller det danske Rigsraad Slottet for 1100 mk.l. Dette er skeet i Sønderborg Vigilia Assumtivius b. Mariæ 1410 (Mich.og Asm. Arch.Th.2 efter Werlanff.).
Ao.1410 efter Nederlaget ved Landsbyen Sollerup i Flensborg Amt, søgte Kongen, Matthias Apostelens Dag, at indgaae et Forliig i Flensborg med det hertuglige Parti. Begge Parter skulde udnævne Opmand paa begge Sider, hvis Kjendelse de skulde underkaste sig. De skulde da atter samles i Flensborg 14 Dage, førend Mikkelsdag, i hvilken Mellemtid Kongen lovede at overgive Als og Ærø til sin Fætter Hertug Wartislau af Pommern (Hvitf.Tom.I, s.634; Christ.Th.4, s.61). Dette kom imidlertid ligesaalidt i Stand som et følgende Forliig i Kolding.
Ao.1411 d.25.de Marts; hvori Kongen imod at beholde andre Dele af Slesvig, lovede at udlevere til Enkehertuginden Elisabeth Als, Ærø og Sundeved, dog at Indbyggerne bleve den Ed troo, som de havde svoret Kongen, hvilket ikke maatte lægges dem til Last; ligeledes skulde alle de Mænd, Geistlige, Verdslige, Bønder og Borgere, som havde holdt med Kongen, igjen have deres Eiendomme tilbage. For-liget kom ikke istand; thi de Adelige paa begge Sider forstyrrede Landefreden. Als og Ærø bleve vel udlevede til Hertuginden, men adskillige Adelige paa Als fik ikke deres Godser tilbage tvertimod Forliget, hvorover der senere førtes Klage (Hvitf. Tom.I.s.638; Christ.Th.4, s.70). Især havde Holstenerne 1412 huseret i Sønderborg Amt, hvor de handlede ilde med Kongens Tjenere med Mandslæt, Roff og Fengsel, skandender Kongen til 10000 mk.L. (Hvitf.Tom.I, s.657; Christ.Th.4, s.73). -
Ao.1411 blev St.Bethlehems el. efter Andre de 10 Ridderes Capelle stiftet i Roes-kilde og i samme indrettet en bestandig Messe for den i Sønderborg henrettede Abraham Brodersen, Ridders Sjæl og dertil lagt Byen Fyring tilligemed 300 mk. Dette havde Dronning Margaretha lovet ham i hans levende Live og skyldt ham Penge. Ligeledes blev der oprettet for hans Salighed et Prebende i Lunde Dom-kirke. Begge Stiftelser tilfaldt siden Kjøbenhavns Universitet og Malmø Skole (Pont.Ann.II.509-10). --
Ao.1413 d.26.de og 29.de Juli fradømte Kong Erik paa en Rigsdag i Nyborg Grever-ne Forlæningen af Hertugdømmet, som de paa Grund af deres Opsættighed havde forbrudt. Her førtes atter Klage over, at de tvertimod det tidligere Forliig havde nægtet at gjendindsætte de kongelige Væbnere og Svende paa Als i deres Rettigheder og Godser (Hvitf.Tom.I, s.653; Christ.Th.4, s.74). -
Ao.1417 sluttede man igjen Vaabenstilstand og berammede et Møde paa Gottorp til den 24.de Juni næste, hvor Sagen skulde opgjøres af Voldgiftsmænd. For Vaabenstilstanden troe Opfyldelse borgede foruden flere Adelige ogsaa iblandt Steederne Byen Sønderborg (Hert.Tom.I, s.672; Christ.Th.4, s.101). -
Da Kong Erik Ao.1419 havde indtaget Øen Femern, bleve tilligemed nogle 100 Bønder alle Geistlige paa Øen, som havde forsamlet sig i en Kirke, som man mener, uden Kongens Befaling paa en grusom Maade dræbte af de rasende Soldater. 2 Aar efter 1421 havde man isinde at spille en lignende Tragedie paa Als, som i verdslig Hens. sod under de slesv. Hertuger. Den med en anselig Flaade udsendte Admiral Ivar Brÿske blev af Indbyggerne, som havde forskandset sig paa Strandbreden, tappert slaaet tilbage og faldt i det første Angreb. Den saae man Guds beskjærmende Haand over Øen, idet en voldsom Stormvind adspredte Flaaden og tilintetgjorde Fiendens Anslag. Til Tak for denne Beskjærmelse gjorde Alsingerne et Løfte til det hellige Blod i Wilsnack i Brandenborg og sendte en Kalk til 50 mk. Sølv derhen. Saa byggede de ogsaa hos sig selv et Capel til Ære for “Christi Legeme of Blod”. Helligblods Capelle, hvorhen de aarlig bragte Gaver og Offre, som Cont. Helmold skriver (Pont.Ann.II, s.527). - Lysabild Kirke maaske befæstet (III,107). --
Ao.1421 udsendte Kongen en mægtig Flaade under Anførsel af Ivar Brÿske, som skulde angribe og brandskatte Als. Toget løb imidlertid uhældigt af; thi Holstener-ne havde erfaret det og allevegne besat og forskandset Kÿsterne, saa at Flaaden ikke kunde gjøre Landgang. Medens den krysede under Landet døde Ivar Bryske, som siden blev ført til Herlofsholm og der begravet. Storm og Uveir ødelagte Flaa-den og med Møie kom den igjen tilbage (Hvitf.Tom.I, s.683; Christ.Th.4, s.112).
Ao.1423 Domina Oculi opholdt Hertug Gerhard sig paa Sÿnderborg Slot (castrum Sunderborch) og stadfæstede her hiin ovenfor berørte Peder Stoeds Gave til St.Jørgens Capel i Byen, hvilket den da ansatte vicarius perpetuus Hr.Johannes de Alkendorp bad ham om, dog forbeholdt han sig og sine Arvinger Præsentationsret til dette Præsteembede. Nærværende vare de hæderlige Mænd, hans Secretair Hr. Nikolaus Mikkelsen, Hermann Pentzen, Nikolaus Berndessen og flere troværdige Mænd (Pont.Ann.Eicl.D. Tom.2, s.534). -
Ao.1424 d.28.de Juni afsagde Kesser Sigismund i Ofen sin Kjendelse mellem begge de stridende Parter, da Sagen var bleven indanket for hans Domstol, og erklærede, at “hele Hertugdömmet Sønderjylland, hvorudi Gottorp, Slesvig og andre Byer ligge, der høre til selve Jylland, tilligemed Danske Skov, Øen Als og Frisernes Land med alt Tilbehør og alle Rettigheder hørte Kongen til”. Dette var dog kun en Kjendelse paa Papiret; thi Holstenerne protesterede og fortsatte Krigen (Hvitf.Tom.1, s.697; Christ. Th.4, s.125). --
Ao.1430 stal atter en dansk Flaade i Søen under Anførsel af Hr. Erik Krummedige, en Holstener, der tidligere havde været en mægtig og anseet Mand i Enkehertugin-dens og hendes Sønners Raad, men senere i Løbet af Krigen sluttede sig med flere ansete Holstenere til Kongen, medens derimod omvendt de anseteste dansk sønder-jydske Adelsmænd nu holdt sig til hine. Denne Gang gjaldt det atter Als. Men Holstenerne paa Øen havde faaet Nys om Faren, og forskandsede den strax og forsÿnede Slottene Sønderborg og Nordborg med Bevæbnede og tilstrækkeligt Krigsmateriale, isærdeleshed det første Punkt, hvis Skjæbne jo ogsaa maatte afgjøre hele Øens; desuden fik de rigelig Understøttelse fra Hansestaderne, idet Lÿbæk alene havde sendt 600 vaabenøvede Mænd hertil. Da Erik Krummedige saaledes ved sin Ankomst fandt Øen paa alle Punkter i forsvarlig Stand, og desuden hans Flaade leed meget af Storm og Uveir, saa at en Deel af den gik til Grunde, maatte han igjen vende tilbage med uforrettet Sag. Skuffet i sine Planer og forbittret over det uhældige Udfald søgte han med Hæld at forstÿrre de indledede Underhandlinger (Christ.Th.4, s.161; Mich. og Asm.Arch.Th.2; Hvitf. derimod ikke). --
Ao.1435 d.14.de Juli blev paa en Forsamling i Vordingborg Freden sluttet mellem Kongen og Hertug Adolf; thi dennes tvende Brødre Henrik og Gerhard vare døde i Løbet af Krigen. Adolf blev forlænet med Hertugdömmet med Undstagelse af Haderslev Amt, Ærø, Sylt og Vesterherred paa Föhr, hvad Kongen havde inde. Als blev saaledes ved at staa under Hertug Adolf, men ogsaa de andre Dele gave sig snart inden under, da adelen i Danmark 4 Aar efter afsatte Kongen, der tilstrække-lig havde lagt sin Uduelighed for Dagen (Hvitf.Tom.I.788; Christ.Th.4, s.175). --
Ao.1414 indgik Hertug Erik af Saxen, Hertug Henrik af Holsteen tilligemed sin Moder og Broder en Forening, hvori ogsaa alle Staderne i Slesvig og Holsteen, deriblandt ogsaa Sønderborg, deeltoge, hvorved de søgte at hævde Landefreden, der blev forstÿrret ved de mange Adelige i Landet, der feidede indbÿrdes paa hverandre (Christ.Th.4, s.336). -
Ao.1437 stadfæstede Hertug Adolf Leprosis in Sÿnderborch deres Privillegier (D.Atlas Tom.7).
Ao.1454 forlænede Hertug Adolf Peter Schot og hans Søn Jesse med den Gaard Ertbjerg paa Als, som skal have været i Ketting Sogn (D.Atlas Tom.7). -
Ao.1459 skjænkede Hertug Adolf Lundsgaard i Angel til Jørgen Lund (Jensen Ang.z. f.d.Angl.). -
Ao.1461 bleve Sønderborgs Privillegier bekræftede (D.Atl.Tom.7). Allerede 1414 optræder den som en Kjøbstad. Den har ingen særskilt Stadsret, men Jydske Lov er her gjældende. Skulde den maaske have været By eller Stad, førend Jydske Lov udkom? -
Ao.1465 bemægtigede Kong Christian d.I.ste (1448-1481) urolige Broder Ger-hard, Greve af Oldenborg og Dellmenhorst, sig flere Stæder og Slotte i Hertugdömmerne, og deriblandt ogsaa Sønderborg, fordi den ham tidligere lovede Pengesum, hvormed Kongen søgte at tilfredstille hans formentlige Arverettigheder til disse Lænde, ikke var bleven ham udbetalt. De bleve forligte ved at Kongen lovede ham en forhøiet Sum Penge. 1466 blev Gerhard endogsaa Statholder paa 4 Aar i Hertugdömmerne og skul-de paa denne Maade afbetales i sin Fordring. Hvad Slotte og Læn, han i denne Tid indløste, skulde atter tilbagefalde til Kongen. Men da han gjorde sig almindelig forhadt ved sin Voldsomhed, og det saae ud til, som om han ved Slottenes Inddragelse vilde sikkre sin egen Magt her, blev Kongen nødt til at skride ind imod ham, lade ham fastholde paa Segeberg Slot, og med stor Møie og Omkostning maatte han
Ao.1467 atter indtage de Læn og Slotte, hvoriblandt Sønderborg d.23.de Sept., som Broderen ogsaa havde faaet i sin Magt (Hvitf.Tom.2, s.930; Christ.Th.5, s.42-52). -
Ao.1469 udstedte Grev Gerhard af Holsteen sit Skyld brev paa 1600 fl. rhinsk og 200 postulatske Gylden, ut vocat, og 3000 mk. hvorfor han pantsatte Dronning Dorothea “Sunderburg” med alt Tilbehør (Falck. Samml.z.näh.Kunde d.Vat.3B., s. 309). -
Ao.1470 pantsatte Kong Christian Staden Sønderborg og Herred til sin Dronning Dorothea for 14000 rhinske (D.Atl.Tom.7).
Ao.1472 pantsatte Kongen til Dronningen ligeledes Nordborg for 8000 rhinske Gylden (D.Atl.Tom.7). -
Ao.1473 stadfæstede Christian I St.Gertrud Atlas Privillegier i Sønderborg (D.Atl. Tom.7). -
Ao.1476 nævnes Gotzick Rantzau Dronningens Amtmand paa Sønderborg, han var en Søn af Gotzick (D.Atl.Tom.7). Det var paa Grund af, at det var bortpantet til hende, at hun havde sin egen Amtmand. Som Væbner underskriver denne Godske Rantzau Godskesøn Ao.1469 d.9.de Octob. i Segeberg et Forbund, som Kong Christian indgik paa 3 Aar med Staderne Lÿbæk og Hamborg om gjensidig Hjælp, og endnu samme Aar underskrev han med en heel Deel andre Adelsmænd fra Hertugdömmerne en gjen sidig Forpligtelse om fælleds Forsvar imod Enhver, der vilde fourette dem, det var stilt imod Kongens Broder Gr.Gerhard (Hvitf.Tom.2, s.927-929). Han eiede Newenhuss i Holsteen og var g.m. Elisabeth Sehested; fra ham nedstammer den berömte Daniel Rantzon (Hofm.D.Adelsm. Tom.I, s.70). -
Ao.1479 nævnes Christoffer Memstorff som Amtmand over Sønderborg Amt (D.Atl. Tom.7).
Ao.1490 d.10.de Aug. deelte Kong Hans (1481-1513) Hertugdömmerne Slesvig og Holsteen i to omtrent lige store Dele, den gottorpske og den segebergske Andeel, med sin Broder Hertug Frederik, og gav denne det første Valg. Hertug Frederik valgte den gottorpske Deel, og Kongen beholdt saaledes for sig den segebergske Part, hvortil hele Als med Slottene Sönderborg og Nordborg og Ærø hörte (Hvitf.Tom.2, s.1004; Christ. Th.5, s.153; Hansens Statsbeschr.d.Herzogt. Schl.587). -
Ao.1445 (Enkedr.Dorothea) Hvorvidt hendes første Mand Kong Christoffer af Baiern (1440-1448) allerede Aar 1445 bestemte hende Sönderborg til Livgeding (Mich.og Asm.Archis Th.4), maa lades uafgjort, dengang stod hele Hertugdömmet under Hertug Adolf, og Krigen synes ikke godt at kunne udlægge Livgeding der til sin Dronning. -
Ao.1494 bortsolgte Erik Christjernsen Steensgaard i Tandslet Sogn til Marquardt Lund, efterat han tilforn havde pantsat den til Gotskalk Rantzon (vistnok Amt-manden ovenfor). --
Ao.1495 d.25.de Novb. døde Enkedronning Dorothea i Kallundborg og blev ført til Roeskilde Domkirkes kongel. Begravelse. Hendes Livgeding faldt tilbage til Kronen, saaledes fik Kong Hans ogsaa Sønderborg tilbage til den Segebergske Andeel (Christ. Th.5, s.879; Hvitf.Tom.2, s.1081).
|
