Søg:  
 
 Forside
 Kontakt
 Indledning
 Sidste Opdateringer
 Nordborg Amt
 Sønderborg Amt
 Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse
   Bind 1
   Bind 2
     1. Om residerende kapellan Johs Brandt (død 1752)
     2. Om dennes rejse til København 1736.
     3. Uddrag af Ketting Kirkebog 1735 – 1800.
     4. En Politianordning for Sønderborg Aar 1698.
     5. Fortsættelse af Ketting kirkebog 1735-1800.
     6. Nordborg Kirkebog fra Aar 1670-1692
     7. Skrift ca 1770 af gartner Pedersen på Gråsten.
     8. Vocationsbrev for hr Jørgen Thome til Egen 1548
     9. Vejer sølvet på en Rosenkrans i Egen kirke 1596
     10. Kort uddrag af nogle breve.
     11. Plattysk brev fra 1595.
     12. Skole i Dyndved 1639.
     13. Edsformular for 12mændene 1665.
     14. Sognegrændserne mellem Igen og Notmark sogne.
     15. Nybyggede huse i Østerholm 1774.
     16. Stridigheder om huse mellem Egen og Notmark
     17. Ditto.
     18. Ditto.
     19. Ditto.
     20. Ditto.
     21. Ditto.
     22. Uddrag Nordborgs Kirkebog 1693–1723.
     23. Uddrag Nordborgs kirkebog 1724-1732.
     23. Uddrag Nordborgs kirkebog 1733-1741.
     24. Havnbjergs kapellanis avlede korn 1659-1686.
   Bind 3
   Bind 4
   Bind 5
   Bind 6
   Bind 7
   Bind 8
   Bind 9
   Bind 10
   Bind 11
   Bind 12
   Bind 13
   Bind 14
   Bind 15
   Bind 16
   Bind 17
   Bind 18
   Bind 19
   Bind 20
   Bind 21
   Bind 22
   Bind 23
   Bind 24
   Bind 25
   Bind 26
   Bind 27
   Bind 28
   Bind 29
   Bind 30
   Havnbjerg
   Lavensby
   Brandsbøl
   Elsmark
   Lunden
 Chr Knudsens Familiehistorie
 Slægtstavler
 FOLKETÆLLINGER NORDBORG AMT
 FOLKETÆLLINGER SØNDERBORG AMT
 Uddrag af Standesamt
 Uddrag af Egen sogns kirkebog.
 Forlovelser i Egen 1851-1874
 Forlovelser i Egen 1911-1922
 Egen sogn Folkeregister
 Vielser af Holmboere 1821-1831
 Vielser af Holmboere 1832-1841
 Vielser af Holmboere 1841-1859
 Vielser af Holmboere 1860-1869.
 Vielser af Holmboere 1870-1879.
 Vielser af Holmboere 1880-1889
 Vielser af Holmboere 1890-1898.
 Augustenborg Kirkebogsregister A-H
 Augustenborg kirkebogsregister I-R
 Augustenborg Kirkebogsregister S-Å
 Augustenborg Begravelsesregister 1920 til 1935
 Fødte Sønderborg 1923-1929
 Fødte Sønderborg 1929-1939
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1930-1937
 konfirmerede drenge Sønderborg 1938-1943
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1944-1946
 Konfirmerede piger Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede piger Sønderborg 1930-1939
 Konfirmerede piger Sønderborg 1939-1946
 Udvandrede fra Als
 Personregister 1800-1968
 Egen, viede 1905-1920
 Egen konfirmerede 1905-1924
 Egen konfirmerede 1925-1949
 Egen konfirmerede 1950-60
 Egen kirkebog, døde 1902-1919.
 Egen kirkebog døde 1920-1939
 Egen sogns kirkebogsregister
 Egen kirkebog døde 1940-1953
 Nordborg kirkeregister
 Notmark kirkebog 1820 - 1853
 Svenstrup Sogn Kirkeregister
 
 
13. Edsformular for 12mændene 1665.
 
N. 13 
 
 
Edsformular for 8 (eller 12) Mændene i Igen Sogn 1665. – 
 
1. Sollen sie eines erbaven, aufrichtigen, ehrlich u Christlich: Lebens u Wandels sich befleiβen, vor grob-Sünden, schand: und lastern sich hüten u. als solche Leute die auf gewisse maaβe u weiβ der Kirchen mit Dienst verwand sind, sich bezeigen. 
2. Andere so in ärgerlich Sünde, schändl. lasten leben, ihre Kinder zur Schule u Catechismus information schick:, soll sie bey dem Pastorie anmelden u so keine Beβerung erfolget, dem Præposito berichten. – 
3. Sollen sie zusehen, ob die eingepfarten auch fleiβig zu Kirche u. heil. Abend-mahl gehen, auch ob sie mit Hand- Pferd- u. Feldarbeit od. aber mit auffen u. schwelgerig den h. Sontag u. Feiertag antheilig u. so denn die Verbrecher dem Pastor u wo keine enderung folget dem præposito anmelden. 
4. Sollen sie achtung geben, ob der Fürstl. publicirten Policeyordnung u. andere vom Dinge abgelesenen Mandaten in allen Puncten nachgelebet werde, oder, ob auch Frau in Gelagen u. Zusammenkünften von demselben schimpflich gerdet werde, u. wo sich dergleichen befindet, solches alles dem præposito ohne sehen u. ansehung einiger Person anmelden. – 
5. Wenn theilungen vorgehen, es sey im Kicrchspiel oder ander orten, soll sich mit fleiβ erkündig; ob auch die Kirche an Capital, Zinsen od. and. schuld. etwas darbey zu fordern habe, u. alsdann bei der theilung sich gebürlich angeben u dahin trachten, dass den Kirchen für allen andere Creditoren das ihrige zuerst, vermöge Geist: u. weltlicher Rechte, gegeben werde. – 
6. Soll sie zusehen, dass d. Kirchen u. d. Kirchendienern dass ihrige verschaffet werde, u. so es von nöthen thut, denen Kirchgeschwornen die hülfige Hand leisten. – 
Ich N. N. schwöre zu Gott, dass ich diesen allen, was mir jetze vorgehalten worden, nach meinem besten vermögen, wissen u. gewissen will nachleben, der Kirchen u. Kirchendiener bestes getreulich wissen u. befördern, ihren schad aber verhüten u. mich in diesem meinem Amte dermaβen verhalten will, als einem ehrlichen, getreuen u. gewissenhaften Kirchgeschwornen eignet u. gebüret, so wahr mir Gott helfe u. sein h. Ewangel. - -  
Hierauf haben Dom. Quinquages. 1665 in der Kirche, nach gehaltenen Gottes- dienst offentlich geschworen: 
 
Christ. Jürgensen in Guderup 
Jürgen Nielsen in Elstrup, beide Kirchengeschworne. – 
 
u. d. 8 erwehlte Männer al: 
 
1. Berthel Hansen 3. Christen Nielsen u. 
2. Peder lassen, beide in Stolbroe. 4. Claus Christensen, beide in Guderup 
 
5. Christen Jacobsen in Sillerup. 6. Christen Matzen in Elstrup. – 
 
7. Christen Jörgensen in Ecken. 8. Christen Nielsen in Dündewitt. – 
 
 
 
Anm.: 
1664 d. 6te. Novb. udgav Hertug Christian Albert paa Lyksborg lignende Bestem-melser og Edsformular for de slesvigske Kirker, der i de fleste Punkter næsten ordret stemme overeens med ovenstaaende Skrivelse, ogsaa i hiin omtales Kirkeværgerne og de 8 Mænd; om nu dette Antal af Mænd og overhovedet den hele Indretning först da er oprettet, veed jeg ikke; det kan jo ogsaa have været en ældre Indretning, der har faaet en bedre Ordning. Rimeligviis har Hertug Johannes Bugislaus og hans Moder Hertuginde Eleonora taget hiin Forbedring til Mönster, men den kan da oprindelig kun have gjældt for Igen Sogn: thi denne Kirke alene var eximeret, det övrige Als stod under Biskoppen over Fyen, först senere under de plöenske Hertuger kan det da maaskee ogsaa være bleven indfört i de övrige Nörreherredets Kirker. Hvis den nuværende Tolvmands Indretning ikke er en ældre og meget gammel Skik, kunde den maaskee her söge sin Oprindelse, hvad iövrigt vel næppe er Tilfældet. - - - 
Iövrigt lægger man her Mærke til den Unaturlighed, at de simple og udannede danske Bönder, der vistnok allermindst paa den Tid forstode Tydsk, nödes ikke blot til at fremsöge en paa Tydsk foreskreven Edsformular, men forpligtige sig ogsaa til troligen at holde de i samme Sprog affattede Regler. Hvor kunde det ogsaa være anderledes paa en Tid, da baade Herskabet blot talte og skrev Tydsk, og deres Tjenere, Rettens Betjenter, udfærdigede alle Documenter enten i det plat-tydske eller høitydske Sprog. Ligeover for dem staae Præsterne ved deres danske Prædikener og Fæstebreve som et Vidnesbyrd om Folkets rette Nationalitet. – 

 
Web Design © Claus - Drives og administreres af Egen sogns lokalhistoriske forening