Søg:  
 
 Forside
 Kontakt
 Indledning
 Sidste Opdateringer
 Nordborg Amt
 Sønderborg Amt
 Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse
 Chr Knudsens Familiehistorie
   Bind 1
   Bind 2
   Bind 3
   Bind 4
   Bind 5
   Bind 6
   Bind 7
     1864
     1865
     1866
     1867
     1869
     1870
     1871
     1873
     1874
     1875
     1876
     1878
     1879
   Bind 8
 Slægtstavler
 FOLKETÆLLINGER NORDBORG AMT
 FOLKETÆLLINGER SØNDERBORG AMT
 Uddrag af Standesamt
 Uddrag af Egen sogns kirkebog.
 Forlovelser i Egen 1851-1874
 Forlovelser i Egen 1911-1922
 Egen sogn Folkeregister
 Vielser af Holmboere 1821-1831
 Vielser af Holmboere 1832-1841
 Vielser af Holmboere 1841-1859
 Vielser af Holmboere 1860-1869.
 Vielser af Holmboere 1870-1879.
 Vielser af Holmboere 1880-1889
 Vielser af Holmboere 1890-1898.
 Augustenborg Kirkebogsregister A-H
 Augustenborg kirkebogsregister I-R
 Augustenborg Kirkebogsregister S-Å
 Augustenborg Begravelsesregister 1920 til 1935
 Fødte Sønderborg 1923-1929
 Fødte Sønderborg 1929-1939
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1930-1937
 konfirmerede drenge Sønderborg 1938-1943
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1944-1946
 Konfirmerede piger Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede piger Sønderborg 1930-1939
 Konfirmerede piger Sønderborg 1939-1946
 Udvandrede fra Als
 Personregister 1800-1968
 Egen, viede 1905-1920
 Egen konfirmerede 1905-1924
 Egen konfirmerede 1925-1949
 Egen konfirmerede 1950-60
 Egen kirkebog, døde 1902-1919.
 Egen kirkebog døde 1920-1939
 Egen sogns kirkebogsregister
 Egen kirkebog døde 1940-1953
 Nordborg kirkeregister
 Notmark kirkebog 1820 - 1853
 Svenstrup Sogn Kirkeregister
 
 
1871
§ 6. Knud Knudsens levned fra 1871 – 1880. 
 
 
En streng vinter 1871. 
Det blev en meget streng vinter. Det tog flere gange stærkt fat i nov., men slog atter om til tøvejr. I midten af dec. blev det til alvor med frosten, der faldt megen sne og den tårnede sig højt op på vejene. Juledag var det et meget stærkt fygevejr, der satte alle veje til, så at folk kunne ikke komme i kirke, førend vejene blev kastede. Havet lagde snart til og allerede først i jan. gik man fra Ærø til Faaborg. Siden blev der almindelig færdsel mellem alle landene. Ved fastelavnstid d. 20. febr. gav det tøvejr og omslag, men det meste af marts gik med, inden sneen og isen tøede op. Det blev et meget koldt forår. 
 
Frydendal brændt 1870. 
Natten mellem d. 6. og 7. dec. kl. 1 opstod der ild i det sydvestlige hjørne eller vinkel, hvor der var brændevin, i Frydendal kro i Helved. De havde haft fremmede om aftenen, og disse afrejste ca. kl. 11. Kort efter den første søvn kom røgteren og den gamle brændkarl og vækkede dem, da stod brænderiet i lys lue. Den ene af sønnerne frelste køerne, den anden hestene. Hansen slev fik, blot iført bukser og i bare fødder, fik sine penge og papirer, som han havde på flere steder, bjerget. Men så stod alt i et ildhav og det gjaldt blot om at frelse aftægtshuset og kornmagasinet, hvilket også lykkedes. Det var jo et stort held, at de kom uskadt derfra og ikke brændte inde. De har foreløbig taget bolig i det gamle boel. Min bror har taget et par kvier på stald. Hans søster, Mad. Berg på Østerholms mølle, sendte straks en vogn ned med en del fødevarer, klæder, linned og sengetøj, og derved blev de igen forligte indbyrdes, da forståelsen på grund af hendes forskellige giftermål, ikke havde været god, og de i længere tid slet ikke kom sammen. Det var et stort tab også for Dr. Gade i Sønderborg, der på grund af krigen havde ladet en del af sit bedste gods flytte herned. Det stod på loftet og brændte alt sammen. Det blev en slem udgift for Den alsiske Brandforsikring. Han fik i erstatning 7000 rdl. 24/ af 100 rdl. Min brors bidrag blev 35 rdl. 11 .. Der var dog nok en anden brand med heri beregnet. Min bror havde forsikret for 14.000 rdl. 
 
Gilde hos kammerråd Fenger på Augustenborg 1871. 
Nytårsdag d. 1. jan. var der gilde hos kammerråd Fenger på Augustenborg Herregaard.. Det var i anledning, at børnene fra Lysholm, Gammelgaard og hans egne var hjemme i juleferien. Min bror vandt i Whist om aftenen 1 rdl. 3 .. 8 .. Min brors sønner rejste ikke med de andre til Sorø, men de havde fået et par dages forlængelse, for at de kunne være med til bryllupsfest i Hagenbjerg. Møllers sønner og de andre slap endnu godt over Storebælt uden at opholdes af isen. 
 
92 f. 
 
Bryllup i Hagenbjerg 1871. 
D. 5. jan. var der bryllup i Hagenbjerg, hvor den ældste af sønnerne Holger Fangel blev g.m. jomfru Bothilde Clemmensen, der var af provstindens familie og i en lang række af år havde været hos provstinden både i Oksbølle og Hagenbjerg præstegård. Brylluppet var ikke ret stort men meget gemytligt og rart. De indbudne gæster var hele familien fra Lysholm, Fangels fra Notmark præstegård, Fangels fra Nordborg, familien Vogelsang fra Solbjerggaard og gårdejer Matthiesen fra Snogbæk med 2 døtre, Marie og Bothilde, der var i familie både med provstinden og med bruden. Disse 2 unge piger havde desuden nogle år tidligere, hver for sig været i huset i præstegården for at lære husholdning. Disse 2 og begge min brors døtre havde dagen i forvejen pyntet kirken på en smuk måde, til hvilket brug de medførte en mængde kranse fra Lysholm. Begge lærerne, som også var indbudte, var dem behjælpelig med dette arbejde. Min bror nød den ære at føre brudgommen ind i kirken og de omtalte 4 unge piger agerede brudepiger. Min brors ældste datter Anna havde forfattet en lille sang i den anledning, som blev afsunget ved bordet, hvor der herskede en meget gemytlig stemning, og bagefter blev der danset, hvor til man havde fået en musikanter, der spillede på violin. De fik en del smukke ting i brudegaver, min bror og kone forærede dem en sukkerskål med glas til, som kostede 1 rdl. 8 .. Desuden fik de også af fru Ahlmann i Svenstrup en smuk fiskeske og fra Dr. Eckermann på Nordborg et nydeligt komplet teservice af fint porcelæn med tilsvarende præsenterbakke. De var alle enige om. At de havde moret sig udmærket og der blev længe talt om dette bryllup. Brudgommen var bleven student fra Haderslev skole 1861, men gav sig derefter til landvæsenet, var hjemme og bestyrede faderens avlsvæsen og agtede ved lejlighed at købe sig en landejendom. 
 
Hans sønners tilbagerejse 1871. 
Min brors sønner Nikolaj og Christian skulle have rejst om torsdagen med de andre men blev til om lørdagen d. 7. jan. De rejste om eftermiddagen til Aabenraa for 2 rdl. 1 .. med posten og skulle derfra gå med jernbanen til Sorø, hvortil han i rejsepenge havde medgivet dem 16 rdl., men de måtte på grund af forhindringer køre fra Knudshoved ind til Nyborg, overnatte i denne by i et mindre værtshus, da alle pladser var optagne på Hotellet. De gik med isbåden over Bæltet, måtte lande ved Halsskov, hvorfra de måtte køre til Sorø. Istransporten kostede alene 10 rdl. Skønt de frøs meget i den stærke kulde, kom de lykkelig og vel til Sorø uden at lide nogen ulemper. Men de nåede først til Sorø mandag middag kl. 1.  
 
Krigens gang 1871. 
D. 19. sept. blev Paris indesluttet. Under belejringen blev der gjort flere udfald, d. 30. okt., d. 29. nov. til 2. dec., d. 21. dec., d. 22 dec. til 5 jan, 1871. 
 
Paris` kapitulation d. 28. jan. 1871. 
D. 19. jan. under generalerne Trochu, Ducort m.fl., men de blev slåede tilbage og d. 28. jan. kapitulerede Paris og overgav sig til Preusserne. En våbenstilstand sluttedes på 3 uger for at arbejde for freden. 
 
Slaget ved Monbeliard d.15.- 17. jan. 
En fransk sydarme` dannedes atter under general Bourbaks. Den rykkede imod øst for at undsætte det belejrede Belfort, rykke ind i Sydtyskland og afskære belejringshæren for Paris forbindelsen med hjemmet. Fra d. 15-17 jan. kæmpedes der heftigt mod general Werder ved Montbeliard og endelig blev Bourbaks d. 1. febr. af general Manteuffel  
 
 
nødt til at overskride den svejtsiske grænse, hvor den blev afvæbnet. 
D. 16. febr. kapitulerer Belfast. 
D. 26. febr. afsluttedes fredspræliminærierne i Versailles mellem Frankrig og Tyskland. 
 
Indtog i Paris d. 1. marts 1871. 
D. 1. marts holdtes den tyske arme` sit indtog, 30.ooo mand, i Paris. Alt er klædt i sorg, gaderne er tomme og dyb tristhed hersker, selv de offentlige mindesmærker er omvundne med sort. D. 2. marts stadfæstes freden. Frankrig måtte afstå hele Alsace med undtagelse af Belfort, og den østlige del af Lothringen med Metz. Desuden betale 5 milliarder i krigsomkostninger. 
 
Kejserdømmet oprettes i Tyskland d. 18. jan. 1871. 
D. 18. jan. var allerede det tyske rige bleven stiftet og Kejserkronen sat på den preussiske Kong Wilhelms hoved, der nu kaldes ”de tyskes Kejser og Konge af Preussen”. D. 21. marts åbnedes den første tyske Rigsdag. Så snart belejringen af Paris og freden var sluttet, rejste kommunionen sig i Paris og udøvede et forfærdeligt rædsels herredømme, ligesom i den første franske revolution fra 1791. 
 
Paris gjorde opstand og for anden gang indtaget d. 25. maj 1871. 
De fleste offentlige bygninger og slottene Tuillerierne og Louvre og en stor del af staden lagdes i aske. Fra d. 2. april til d. 21. maj blev den belejret af regeringens tropper og efter en voldsom kamp i gaderne blev den taget d. 25. maj., ikke mindre en 17.000 faldt for de forbitrede soldaters våben. 
 
Besøg fra Sjælland 1871. 
D. 12. jan. havde de indbudt Christen Jacobsen med familie ned til Lysholm tilligemed den lille tykke mejerske, der havde været på Lysholm for nogle år tilbage. Hr. Albertz` jomfru, jomfru Johansen, der var en søster til købmand Johansen på Hollænders sted i Sønderborg. Hun havde længe ønsket at komme herned. Det gik rigtig godt, og de fik en Whist om aftenen med Hr. og Mad. Jacobsen. Chr. Jacobsen var bisidder til det sidste valg i Elstrup kro, og han fortalte, at da valget var sluttet, trakterede Frederik Jepsen med en flaske vin, og nu foreslog skolelærer Matzen fra Guderup at drikke Kong Wilhelms skål, da det dog var i hans anliggende de sad der. Hvem skulle vel have tænkt det. 
 
Der blev afholdt session 1871. 
Der havde for nylig været session på Als. Preusserne tog ”rub og stub” af det skrab, der var bleven tilbage, da de fleste var stukken af til Danmark. Hr. Thomsen på Hartspring stillede sin ældste søn Hans Thomsen som frivillig. Han var en god patriot. Enkelte af de gamle soldater indstillede sig til denne session, da de var vendte tilbage og meldte sig. De blev først straffede med fængsel og derefter sendt op til armeen. Der iblandt var Jens Bonde på Hønshøj. Det var for det meste ”blakkede” folk. 
 
Atter en ildebrand 1871. 
I denne tid var der atter en ildebrand, Dominikus Jepsens sted i Rugløkken ved Nordborg, hvor heste og køer med alt bohave indebrændte, da det skete om natten. Der var stærk mistanke om, at ilden var påsat. En fynsk karl, der tidligere har tjent på stedet, er meget mistænkt og sat i varetægt. D. 28. febr. var min bror som formand for den alsiske Brandforsikring for møbler der og takserede skaden,  
 
94 f. 
 
skaden, hvorfor han fik 4 rdl. D. 28. jan. synede han branden i Frydendal, 4 rdl. 
 
Bal i Dynneved kro 1871. 
D. 21, jan. var han på bal i Dynneved kro med 2 damer, fortæring 2 rdl. 2 .. 
 
Fødselsdags gilde i Notmark præstegård 1871. 
Fra d. 14. nov. 1870 til d. 23. febr. var jeg i Tommerup præstegård på Fyn hos pastor Scherning til Tommerup og Brylle sogne for at besørge embedet for ham, da han var syg. D. 23. febr. rejste jeg hjem med toget til Aabenraa, hvorfra jeg den følgende dag tog med dagvognen derfra til Sønderborg. Det var en noget besværlig tur på grund af den sne, der endnu lå. Jeg overnattede i Sønderborg hos Elley´ og kom d. 25. febr. om formiddagen til Lysholm. Om eftermiddagen skulle de til fødselsdag hos pastor Fangel i Notmark, hvor der var et stort gilde, og mange gæster forsamlede. 
 
Konfirmation på Østerholms mølle 1871. 
D. 2. marts var der konfirmation på Østerholms mølle, hvor Christian Eriksen blev konfirmeret. Da Chr. Hansens datter i Frydendal Louise Hansen ligeledes blev konfirmeret i Notmark kirke af pastor Fangel, og man på grund af branden i Frydendal ikke var færdig med bygningens opførelse, havde møllerkonen Mad. Berg ligeledes indbudt sin bror der med familie og datter op til sig. Der var et stort familieselskab i den anledning indbudt til middag. Pastor Fangels fra Notmark, familien fra Lysholm, familien fra Frydendal tilligemed hendes mor på aftægtet, familien fra Katry foruden andre. Den gamle møllerkone var også derovre, men følte sig ikke rigtig rask. Min bror forærede ham et album til 3 rdl. 
 
Medlem af den mindre vandløbskommission 1871. 
D. 3. marts fik han som medlem af den mindre vandløbskommission for Igen sogn 12 rdl. 
 
Rigsdags valg for 1. slesvigske kreds 1871. 
1871 d. 3. marts var der valg til den tyske Rigsdag. Hans Andersen Kruger blev valgt for 1. slesvigske kreds, hvortil Haderslev amt og Sønderborg amt hørte. Min bror var medlem af valgbestyrelsen, som foregik i Østerholms kro. Hans fortæring var 1 rdl. 2 .. 8 .. 
 
Afskedsgilde for familien Fenger på Gammelgaard 1871. 
D. 12. marts var der afskedsgilde på Gammelgaard hos Møller for kammerråd Fenger og familie, hvortil et stort selskab var indbudt, der iblandt også min bror med familie. Ved denne lejlighed tabte han i l`Hombre 2 rdl. 1 .. 7 .. Kammerråd Fenger havde nemlig før jul solgt Augustenborg Herregaard til destillator Petersen af Sønderborg, der forpagtede den ud til sin svigersøn Hr. Kaufmann af Sønderborg. Kammerråd Fenger købte igen på Lolland af Grev Friis til Jyllinge en gård Gottesgabe på ca. 300 tdr. land til en pris af 120.000 rdl. på fordelagtige betingelser. De skulle aflevere til 1. april. 
 
Kammerråd Fengers forlader Als 1871. 
D. 2. april rejste familien Fenger herfra Als til Lolland. Deres hele omgangskreds tog ud til Sønderborg for at tage afsked med dem. Der arrangeredes en fin frokost i Sønderborg for dem af de andre familier. Min bror bidrog med 1 rdl. 5 .. 8 .. De var meget bedrøvede ved afrejsen. 
 
94 f. 
 
skaden, hvorfor han fik 4 rdl. D. 28. jan. synede han branden i Frydendal, 4 rdl. 
 
Bal i Dynneved kro 1871. 
D. 21, jan. var han på bal i Dynneved kro med 2 damer, fortæring 2 rdl. 2 .. 
 
Fødselsdags gilde i Notmark præstegård 1871. 
Fra d. 14. nov. 1870 til d. 23. febr. var jeg i Tommerup præstegård på Fyn hos pastor Scherning til Tommerup og Brylle sogne for at besørge embedet for ham, da han var syg. D. 23. febr. rejste jeg hjem med toget til Aabenraa, hvorfra jeg den følgende dag tog med dagvognen derfra til Sønderborg. Det var en noget besværlig tur på grund af den sne, der endnu lå. Jeg overnattede i Sønderborg hos Elley´ og kom d. 25. febr. om formiddagen til Lysholm. Om eftermiddagen skulle de til fødselsdag hos pastor Fangel i Notmark, hvor der var et stort gilde, og mange gæster forsamlede. 
 
Konfirmation på Østerholms mølle 1871. 
D. 2. marts var der konfirmation på Østerholms mølle, hvor Christian Eriksen blev konfirmeret. Da Chr. Hansens datter i Frydendal Louise Hansen ligeledes blev konfirmeret i Notmark kirke af pastor Fangel, og man på grund af branden i Frydendal ikke var færdig med bygningens opførelse, havde møllerkonen Mad. Berg ligeledes indbudt sin bror der med familie og datter op til sig. Der var et stort familieselskab i den anledning indbudt til middag. Pastor Fangels fra Notmark, familien fra Lysholm, familien fra Frydendal tilligemed hendes mor på aftægtet, familien fra Katry foruden andre. Den gamle møllerkone var også derovre, men følte sig ikke rigtig rask. Min bror forærede ham et album til 3 rdl. 
 
Medlem af den mindre vandløbskommission 1871. 
D. 3. marts fik han som medlem af den mindre vandløbskommission for Igen sogn 12 rdl. 
 
Rigsdags valg for 1. slesvigske kreds 1871. 
1871 d. 3. marts var der valg til den tyske Rigsdag. Hans Andersen Kruger blev valgt for 1. slesvigske kreds, hvortil Haderslev amt og Sønderborg amt hørte. Min bror var medlem af valgbestyrelsen, som foregik i Østerholms kro. Hans fortæring var 1 rdl. 2 .. 8 .. 
 
Afskedsgilde for familien Fenger på Gammelgaard 1871. 
D. 12. marts var der afskedsgilde på Gammelgaard hos Møller for kammerråd Fenger og familie, hvortil et stort selskab var indbudt, der iblandt også min bror med familie. Ved denne lejlighed tabte han i l`Hombre 2 rdl. 1 .. 7 .. Kammerråd Fenger havde nemlig før jul solgt Augustenborg Herregaard til destillator Petersen af Sønderborg, der forpagtede den ud til sin svigersøn Hr. Kaufmann af Sønderborg. Kammerråd Fenger købte igen på Lolland af Grev Friis til Jyllinge en gård Gottesgabe på ca. 300 tdr. land til en pris af 120.000 rdl. på fordelagtige betingelser. De skulle aflevere til 1. april. 
 
Kammerråd Fengers forlader Als 1871. 
D. 2. april rejste familien Fenger herfra Als til Lolland. Deres hele omgangskreds tog ud til Sønderborg for at tage afsked med dem. Der arrangeredes en fin frokost i Sønderborg for dem af de andre familier. Min bror bidrog med 1 rdl. 5 .. 8 .. De var meget bedrøvede ved afrejsen. 
 
95 f. 
 
Den gamle møllerkone på Østerholms mølle død 1871. 
Den gamle møllerkone på Østerholms mølle blev kort efter konfirmationen syg og sengeliggende efter at hun havde skrantet af og til om vinteren. D. 29. marts døde hun 80 år gl., og blev begravet d. 5. april, hvor der var et temmelig stort ligfølge. Bagefter var der begravelsesgilde for en stor del af gæsterne. Hun var født Mintsberg og enke efter møller Hans Hansen på Østerholm. Hun var en sjælden pæn kone, meget livlig og underholdende, dertil meget dansksindet. 
 
Han betalte for leveret mælk 1871. 
D. 8. febr. betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for mælk for nov., dec. og jan. måned 111 rdl. 5 .. 8 .. D. 13. febr. betalte han Jacob Jæger i Kismus ved Elstrup for mælk for nov., dec. og jan. måned 37 rdl. 1 .. 6 .. D. 6. maj betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for mælk for febr., marts og april 238 rdl. 3 .. 14 .. D. 7 maj betalte han Jacob Jørgensen Jæger for mælk for febr., marts og april 49 rdl. 7 .. D. 5. juni fik Jens Bonde i forskud for mælk 48 rdl. 
 
Han betalte skatter 1871. 
D. 21. jan. betalte han bidrag til kredskassen 9 rdl. 14 .. D. 11 febr. Betalte han ølskat for jan. kvartal 3 rdl. 2 .. D. 21. jan. betalte han fattigfoged Jacob Klausen 4 .. D. 6. marts betalte han ølskat for april kvartal 2 rdl. 2 .. D. 8. marts betalte han til synsmanden for de mindre vandløb og forstanderen for den private Brandhjælpeforening i Nørreherred 2 rdl. 3 .. 8 .. D. 8. marts betalte han fattigpenge og dobbelt 3 rdl. 3 .. 8 .. D. 1. april betaltes forstander Chr. Christensen Suder som kommuneforstander 3½ .. pr. tønde land 4 rdl. 1 .. 3 .. D. 1. april betalte fattigpenge 2 .. pr. tønde land 2 rdl. 1 .. 10 .. D. 14. april betaltes skolepenge 5 .. pr. tønde land 5 rdl. 5 .. 15 .. 
 
Selskabelighed 1871. 
Her skrives om deres selskabelighed, og hvad han har vundet og tabt i l.Hombre. Kan ses på originalen. 
 
Wilhelm Hanssen, landbrugselev 1871. 
D. 2. april blev Vilhelm Hansen, en søn af afd. Ejer af Gyllinggaard V. Hansen, konfirmeret i Igen kirke af biskop Hansen i Guderup. Han besøgte om vinteren Hr. Øehlerichs skole ved Igen kirke og gik til konfirmationsforberedelse i Guderup, da hans mor ikke ønskede at han skulle konfirmeres i Svenstrup af pastor Ahlmann. Efter sin konfirmation kom han til Lysholm for at lære landvæsen, hvor han var et år, hvorefter han kom til Kiding til forpagter Macksprung. 
(det er Johann Wilhelm Hanssen der er forfatter til ”Erindringer”, som er udgivet i 800 eksemplarer, spørg ”Egen sogns lokalhistoriske forening”. Venlig hilsen Astrid Thorsen) 
 
Han vælges af Kredsdagen som medlem af en …..kommission for Als og Sundeved 1871. 
En dag i april kørte min bror og jeg til Sønderborg. Vi lagde vejen over Sundsmark og besøgte først skovrider Ulrich i Sønderskoven, derfra tog vi til Ladegaarden, hvor vi ikke traf Hr. Ahlmann hjemme, han var i Kredsdagen, derimod traf vi fru Ahlmann og hendes datter fru Cornelia Hansen. Vi bemærkede indbyrdes, at hun så ud, som om hun havde grædt. Vi antog, at der havde været en scene mellem hende og moderen i anledning af hendes hemmelige forlovelse med Hr. Albertz. Kort efter kom Hr. Ahlmann hjem og fortalte, at Kredsdagen havde valgt min bror som et af de 4 medlemmer Kredsdagen skulle vælge til denne kommission. 
 
96 f. 
 
Grundskat ligningskommissionen for Als og Sundeved 1871. 
Få dage derefter læstes d. 29. april i Dybbølposten: ”endelig er man da bleven enig om sammensætningen af grundskatligningskommissionen for Als og Sundeved. Den består af landråd Matthiesen som formand, de folkevalgte medlemmer er: gårdejer Asmussen af Sottrup, forh. degn Jørgensen af Mommark, gårdejer Knudsen til Lysholm og gårdejer A. Poulsen af Skovby, disse blev valgte af Kredsdagen, endvidere følgende medlemmer valgtes af regeringen: gårdejer Peter Eriksen af Lunden, gårdejer Frederik Jepsen af Dynneved, gårdejer Kock af Lambjerg og gårdejer Petersen til Bøgeskov. Som medlem af distriktskommissionen fungerer proprietær Jantzen af Segeberg. Mø….stykkerne er i forrige uge bleven reviderede, og matrikuleringsarbejderne skulle efter forlydende fremmes af al kraft”. Desuden havde regeringsråd Pfehl og skovrider Ulrich også med kommissionen at gøre. D. 10. var de forsamlede på Augustenborg, hvor landråden instruerede dem om sagen. De skulle arbejde 2 og 2 sammen, den ene af de folkevalgte og den anden af regeringens mænd. Min bror og Kock af Lambjerg arbejdede hele tiden sammen. Den tykke degn Jørgensen holdt ikke strabasserne ud så længe, hans medarbejder var ked af denne, da han lod ham gøre arbejdet og henholdt tiden med snak. Efter nogen tids forløb trak han sig ud af sagen og i hans sted kom gårdejer og kromand Chr. Hansen i Frydendal ved Helved ind i kommissionen. De begyndte med at bonitere i sognene på Sundeved. Min bror var på denne måde flere dage borte fra hjemmet ad gangen. 
 
Jeg rejste til København 1871. 
D. 28. april rejste jeg til København for at indstille mig for den danske regering og søge embede i Danmark. Jeg tog med det lille dampskib Vorwärts til Faaborg, hvor jeg måtte ligge om natten hos gæstgiver Madsen. Den gamle Madsen antog mig for læge og spurgte, om jeg ikke kunne skære hans ligtorne. Da jeg nu forklarede ham, at jeg var præst, sagde han, at jeg kunne gøre embedet på Øen Avernakø lige overfor, hvor præsten lige var død for kort tid siden. Jeg ytrede ikke noget, men beholdt det i tanker. Dagen efter rejste jeg videre med et andet dampskib til Korsør og forblev en nat over i Sorø for at besøge min brors sønner, der gik på Akademiet. De viste mig rundt på Akademiet og i byen, og aftalen blev, at de skulle komme ind til København i pinsen, hvor de kunne logere hos mig. I København tog jeg ind på hotel Dannevirke, indtil jeg fik et logi i Klosterstræde. Jeg stillede mig til audiens til Kongen, der var meget nådig ytrende, at jeg havde gode karakterer og sagde, at jeg kunne søge straks. På samme måde tog også kulturminister Hall imod. Da jeg ytrede i samtalens løb, at min bror ejede Lysholm, klappede han mig på skulderen og sagde, at ham kendte de godt. Jeg indgav da straks ansøgning om Avernakø Kald. Jeg besøgte bibliotekar Gundorf, etatsråd Trap, Johannes Bruhn og Sofus Fangel flere gange, Hr. Møller til Gammelgaard og Hr. Ahlmann, der var i København på …. Et par dage var jeg ude hos pastor Holger Rørdam i Kornerup, der viste mig omkring i egnen. Det var Kristi Himmelfartsdag, da der faldt en del sne. I pinsen var drnegene fra Sorø inde hos mig i København og så dem omkring. Jeg gik for det meste daglig op i Geheimearkivet og på det Kongelige Bibliotek, hvorved jeg forøgede mine samlinger, som min bror glædede sig til at se. 
 
Kaldet til præst på Avernakø 1871. 
D. 16. juni blev jeg kaldet til Avernakø, blev endnu en kort tid i København og rejste sidst i juni tilbage til Als. Jeg måtte forblive i Faaborg om natten, fik den følgende dag en Ærøbo skipper til at sejle mig over. Han skulle sætte mig i land ved Fjordmosen, men da det blev modvind og stille vejr, lå vi og skvulpede på vandet hele natten, og hen imod kl. 5 om morgenen satte de mig i land ved Lauensby strand. 
 
97 f. 
 
Jeg fik mit tøj med de 2 her boende mænd, der skulle op at …. landevejen, op til præstegården, gik selv igennem Hagenbjerg skov op til byen, hvor jeg undervejs besøgte den tykke Hans Bonde. Om eftermiddagen kørte Holger Fangel mig ned til Lysholm. Det var min brors fødselsdag d. 30. juni, men ingen gæster, da han havde været syg, men dog nu var bedre. D. 26. juni rejste jeg til Avernakø. 
 
Et meget koldt forår 1871. 
Det var et meget koldt forår oven på den strenge vinter. Endnu i april var der ikke græs at se. Vejret var koldt og jasket. Af og til faldt der sne endnu i maj måned. D. 18. maj på Kristi Himmelfartsdag faldt der ikke så lidt sne på Sjælland, som dog snart igen tøede op. Derefter gav det mildere vejr. Men vejret var dog af og til stormfuldt. I juli stormede sydvest med blæst og tordenbyger.. Efter d. 26. juli blev vejret mere stadigt. I høstens tid stod det i aug. med temmelig stadigt og tempereret vejr, og hele efteråret var roligt og for det meste pænt og mildt vejr. 
 
Mødet på Augustenborg 1871. 
D. 10. maj holdt landråden møde på Augustenborg med komitemedlemmerne, der skulle bonitere kredsens byer, for at sætte dem ind i forholdene. En statistisk beskrivelse over kredsen er det første arbejde, hvilket landråden allerede havde udarbejdet, og som med små forandringer blev vedtaget. Det hele arbejde var nok så omtrent lavet efter Traps beskrivelse, som han roste meget. Mødet begyndte kl. 10 formiddag og varede til hen på eftermiddagen. Anne og Ditte kørte med og gik til Hørup, hvorfra vi om eftermiddagen kl. 5 skulle samles på Majbølgaard til skovrider Ulrichs fødselsdag, som Jessen holdt på grund af, at skovriderboligen i Sønderskov brændte i foråret. Bruhn fra Haderslev var også med biskoppens. 
 
Hans svigermor syg 1871. 
Hans svigermor tante Frost på Nordborg var i denne tid temmelig syg, det var en stærk forkølelse. Han og hans kone var inde at se til hende forleden dag, og hans kone lå atter på turen, skønt hun havde temmelig travlt, dog var det lidt bedre med hende. Men hun var jo en gammel kone, og der kunne jo let indtræde forandring. 
 
Køerne kom ud på græs 1871. 
D. 11 maj kom køerne på græs af mangel på hø, som slap op dagen forud. Koldt var det og intet græs, men de stod i læ ved Kobbelhaverne og kom ind om natten. Møller på Gammelgaard fik sine køer ud et par dage i forvejen. Bare nu græsset ville gro en smule, men hermed var det desværre ingen udsigter. 
 
Hr. Albert holder bryllup 1871. 
D. 19. maj havde Hr. Albert og Kornelia Hansen, født Ahlmann, bryllup på Ladegaarden. Biskop Hansen skulle nok vie dem. Det var kun et lille bryllup, biskop Hansens i Guderup, Hansens på Gyllinggard, pastor Schwensens i Hørup og Jessens på Majbølgaard og Vilhelm Hansen på Lysholm. Endnu var forholdet godt mellem Hr. Alberts og biskoppens. Men senere blev det spændt. Han sagde Ahlmann op på Ladegaarden og overtog den selv på sin kones vegne. Hr. Ahlmanns flyttede til Hørup kapellani. Biskoppens rakkede han ned, fordi hun måtte udbetale ham noget efter sin afd. Mand. Der var ingen testamente og de havde ingen børn, og da det var hans familie i Norge, der havde sat Sofus Hansen i vej til at modtage Ladegaarden, ville han som nærmeste arving, 
 
98 f. 
 
ikke give helt slip på arven, og måtte hun udbetale en bestemt sum penge. 
 
Rejser i kredsen for at optage mønsterstykker 1871. 
Fra d. 31. maj til 8. juni turede han i 9 samfulde dage fra tidlig morgen til sildig aften, omkring i alle hjørner og kanter af kredsen på Als og Sundeved. Landråden gjorde hele turen med uden at blive træt, jeg beundrer også det kendskab, han har til alle forhold og alle mennesker; overalt vidste han besked. Det er i øvrigt interessant, således at besøge landet og undersøge jordbunden, det dårligste land fandtes ved Holm og Dynt samt vest for Broager, Nørremølle på Sundeved. Den bedste jord i større sammenhæng fandtes i Skovby og Viby, Kjær, i Sundeved Sottrup, Snogbæk. Der blev taget omtrent 3 prøvestykker i hver kommune, undertiden flere i alt ca. 250 stykker af ager og eng. Disse prøver eller mønsterstykker bliver nu takserede til forskellige værdier, nemlig i 8 klasser. De sammenlignes da med andre kredses taksationer, og det hele sogns på denne måde udjævnet. Når så samtlige mønsterstykker i samtlige kredse svare til hinanden, den endelige vurdering. Til sidst havde de et langt møde i Sønderborg tirsdag d. 13. juni, fra hvilket han først kom hjem om natten kl. 12½. Der var da endelig kommet lidt ro i arbejdet. 
 
Han var syg og forkølet 1871. 
Det var en anstrengende tur alle disse dage, han blev træt og slemt forkølet, havde det ikke godt i flere dage, men d. 16. juni var det bedre. I fortæring og rejsegodtgørelse på disse ture 21 rdl. 4 .. 
 
Præsterne må afgive fattigvæsenet til kommuneforstanderne 1871. 
Til 1. juli skulle fattigvæsenet tages fra præsten og gå over til kommuneforstanderne, præsterne kunne godt være bisiddere, men skulle ikke være formænd. Der kunne dannes kommuner som dele af sognet, således kom Elstrup- Østerholm som en kommune også til at udgøre et fattigdistrikt. De gamle præster var ikke tilfredse med denne ordning. Tolvmandskollegiet går også ind. 
 
Hans glæde over min kaldelse til præst på Avernakø 1871. 
I anledning af min udnævnelse til præst på Avernakø, der lå ham meget på hjerte skriver han d. 22. juni 1871: Så vil jeg da på egne og kone og børns vegne bringe dig vore bedste lykønskninger i anledning af din kaldelse til Avernakø, som vi jo alle har ønsket og bedt om måtte ske. Vor Herre give dig nu lykke og velsignelse, og at du må føle dig glad og tilfreds i din virkekreds. Jeg modtog dit brev i går og har allerede meldt Anne og Elisabeth det, og de er sikkert glade derover. Jeg kan ikke tænke mig noget behageligere kald for sig end netop dette, så nær ved det dejlige Fyn, ikke langt fra Als og dog noget for sig. Her kan da ikke være tale om at løse sognebånd osv. Det skal være en smuk præstegård, det vil sige våningshuset, laderne er gamle, men så er der en dejlig have med mange dejlige frugttræer. I fjor solgtes for 70 rdl. frugt, alt efter pastor Erichsens beskrivelse, som for øjeblikket vikarierer der. Præsteenken tager vel først fuldt nådsensår fra kaldelsesdagen. Jeg synes at du skulle gå op til Kongen og Hall for at takke, da du har så god lejlighed dertil, og det vist vil blive godt optaget. 
 
Mette Marie Frederiksen i Igen død 1871. 
D. 21. døde Mette Marie Frederiksen i Igen. Mens manden Hans Frederiksen var gået hen for at tage en lille lur, førend han skulle til møde i Ketting kro, gik hun og fejede ud i køkkenet. På én gang syntes han, at der blev så stille, og da han kom ned, lå hun på gulvet og var død. Hun har formodentlig fået et slagtilfælde. Hun var en sjælden vakker kone og bekendt som digterinde. 
 
99 f. 
 
Vejret i den sidste tid 1871. 
Køerne har haft udmærket græs, siden der blev mildt, og kornet og kløveren står sjælden godt, det nød godt af en tordenbyge forleden søndag; thi det begyndte at blive tørt for alvor, og byggen blev gul. Men det hjalp på det. Men i disse dage er det igen blevet koldt. 
 
Fremmede i Hagenbjerg præstegård 1871. 
Forpagter Fangel fra Gudumlund med frue er i denne tid i Hagenbjerg, i hvilken anledning der i dag d. 22 juni er middagsselskab for familien i Notmark og Lysholm. Men min kone er taget alene derom, da jeg på grund af min sygdom helst ville blive hjemme i ro, derfor er børnene også bleven hjemme. Dog tænker jeg om en 8 dages tid at være rask igen. 
 
Gæster i ferien på Als 1871. 
I ferien var drengene hjemme og havde Frederik Bech, Jørgen og Hans Bang med fra Sorø og Ringsted. I Notmark vat 2 af provst Jungersens sønner og Uffe Birkedal med Holger hjemme. I den anledning var der gilde i Hagenbjerg, Notmark og Gammelgaard, ved hvilken lejlighed der blev danset, flest folkedanse. Til hans kones fødselsdag d. 29. juli havde de familierne fra Hagenbjerg, Notmark, Gammelgaard, J. Ahlmann, Kathinka Hansen og fru Tady fra Guderup, fru Schwensen fra Hørup med sine sønner, præsten var til visitats i Lysabild præstegård. Der blev danset og ”skåret vadmel”. En dag var han med sin kone, begge drenge, Ditte og Frederik Bech kørende ned til skrædder Wolf i Notmarkskov. De kørte da op på Hygebjerg og kastede derfra et blik til Avernakø. 
 
Nikolaj skal studere 1871. 
Hans søn Nikolaj havde på Sorø Akademi gennemgået realklasserne, og tog før ferien afgangseksamen deri, med en just ikke videre god karakter. Min bror spurgte mig da jeg senere var derovre, hvad han nu skulle gøre med ham. Der havde været tale om at sætte ham til studeringen. Han mente selv, om han kunne komme til handelen, og han måske kunne få ham til det bekendte Schvensens hus i Christiania. Jeg rådede ham til det sidste, og foreholdt ham, at når han ikke var videre godt begavet, var det en dyr og vanskelig vej at lade ham studere. Skulle han være præst, var det efterhånden med den udvikling for øje som kirken tog i Kongeriget, en vanskelig stilling. Dertil udfordredes megen dygtighed og selvstændighed. Men enden blev alligevel, at han skulle studere. Han kom efter ferien til København, fik privat undervisning og til at bo hos en præsteenke fru Olivarius, der havde 2 gamle damer og en plejedatter i huset hos sig. Christian blev i Sorø. 
 
Har betalt for mælk 1871. 
D. 25. juni betalt Jens Bonde i forskud for mælk 16 rdl. D. 19. aug. betalt Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for mælk 508 rdl. 1 .. 3 .. D. 20. aug. betalt Jacob Jørgensen i Kismus ved Elstrup for mælk 58 rdl. 5 .. 13..  
 
Har betalt skatter 1871. 
D. 4. maj betalt skorstensfejeren 2 .. 15 .. D. 16. maj betalt i skat for Kobbelhaven 3 rdl. D. 9. maj betalt skatter og afgifter 190 rdl. D. 17. juni betalt brandpenge 27 rdl. 11 .. D. 27. juni betalt ølskat for juli kvartal 2 rdl. 2 ..D. 27. juni betalt fattigpenge 3 .. pr. tønde land og de faste 3 rdl. 1 .. 6 .. D. 4. juli ekstrabidrag til fattigvæsenet 2 .. pr. tønde land og de faste 2 rdl. 1 .. 10 .. D. 30. juli betalt til Døvstumme-Instituttet 1 4/5 penning pr. tønde land og amtsanlage 24 groshen pr. tønde land 4 rdl. 4 .. D. 4. aug. betalt bidrag til kredskassen 1/6 af indkomstskatten 8 rdl. D. 7. aug. betalt hus- indkomst- klasseskat for juli, aug. og sept. 15 rdl. 3 .. 4 .. 
 
100 f. 
 
Høsten endt og gav et godt udbytte 1871. 
Lørdagen d. 4. sept. blev de helt færdige med høsten. Det var et udmærket vejr og de kunne vedblive at køre hele tiden. Høsten faldt godt ud. 5 stor stakke stod i Tofthøj langs med muren og 2 mindre på hver sin side af porten ind til den lange lo. Laderne blev fyldte, så at han håber, at dette år vil blive bedre. På Gammelgaard er de også helt færdige, derimod langt tilbage på Rumohrsgaard og Rønhave og ligeledes på Nordfeldt på Møn, hvor Jørgen er. 
 
Han er på rejse til Angel og Haderslev 1871. 
Fra d. 13. til 19. sept. var han på en rejse til Angel, Sundeved og Haderslev, hvor han det sidste sted besøgte skovrider Hansen på Ulvshus og ville hen at se et V……, da han selv ønskede at indrette et sådant. Udgift 20 rdl. 
 
Røgteren Lau blev syg og døde 1871. 
I sept. døde hans røgter Lau, der havde været en god røgter i et par år. Michelsen viste sig lidt vrippen ved at ”tale ham”, hvorfor jeg gjorde det, da jeg just var derovre i besøg. Han blev begravet d. 22 sept. Udgift ved hans begravelse 9 rdl. 4 .. 12..  
 
Landbomøde og dyrskue på Gammelgaard 1871. 
D. 27. sept. holdt den alsiske Landmandsforsamling dyrskue på Gammelgaard. Hr. Møller var jo formand. Udgivet ved denne lejlighed 1 rdl. 1 .. 4 .. 
 
Møder i Grundskatligningskommissionen 1871. 
D. 28, sept. var han til møde i Sønderborg i anledning af Grundskatligningskommissionen. Fortæring 4 .. D. 27. okt. atter til møde i Sønderborg i anledning af Grundskatligningskommissionen. Fortæring 3 .. 8 ..  
 
Diæter og rejsepenge til ansættelse af indkomstskat og herredsråd 1871. 
D. 19. okt. modtog han i diæter og rejsegodtgørelse i anledning af skatteansættelse til indkomstskat for Sønderborg kreds for 1871 og rejsepenge til herredsrådsmøderne på Nordborg for 1869 0g 1870 18 rdl. 2 .. 
 
En rejse til Avernakø 1871. 
Fra d. 20.-23 okt. gjorde han en rejse i forening med tante Elisabeth til Avernakø. De gik med dampskibet Voerwärts om fredagen til Faaborg. Da jeg vidste det i forvejen havde jeg lejet Christen Snedker med sin båd og tog selv med ud til dampskibet, hvorfra de gik over i båden, førend det kom ind til Faaborg. Snedkeren ville have at tante Elisabeth skulle hellere sætte sig ned i båden, da hun sad så ”højtideligt” på et bræt. De blev lørdagen over, da min bror og jeg spadserede lidt omkring og jeg talte med ham om forpagtningen og flere ting. Om søndagen kom pastor Erichsens fra Lyø, der gik til alters her. Det blev aftalt, at vi skulle om eftermiddagen tage til Lyø, hvor de ville blive om natten, og den næste dag tage med båd derfra til Fynshav. Elisabeth og jeg lå om natten hos pastor Aaby og min bror hos mølleren. Om aftenen havde vi det gemytligt hos fru Nissen i ”Kahytten”, et værelse. 
 
101 f. 
 
Om eftermiddagen sejlede de med en Lybø båd til Fynshav, men lå lidt længe undervejs, da det blev stille. Fra Fynshav gik de til fods igennem skoven til Lysholm, hvorfra Anne og Ditte kørte hende til Blæsborg. Udgift til rejsen 4 rdl. 2 .. 8 .. 
 
Peter får en anden kapt. 1871. 
I okt. havde de brev fra Peter, at rederiet havde sat kapt. Børresen fra skibet og sendt en kapt. Rasmussen over til at føre skibet. Peter var fortrydelig over, at han ikke havde tilbudt ham pladsen. Han klagede også over den uret, der var tilføjet Børresen, der med kone og datter rejste til New-York. Men da han ikke havde noget at leve af, havde han givet dem sine penge. Han ville gå fra skibet, når de kom til en havn, det nyttede ikke noget, at hans far foreholdt ham det urigtige deri, det ville han alligevel. 
 
Jørgen fik tyfus 1871. 
Ligeledes fik de brev fra forpagter Glud på Nordfeldt, at Jørgen var bleven syg af en ondartet tyfus og var bleven ført ind på sygehuset i Stege. Han var hårdt angrebet, men lægen gav dog håb om, at han vel nok ville komme sig. 
 
Valg på Graasten 1871. 
D. 27. okt. 1871 afholdtes der på Graasten valg af en deputeret til den preussiske Landdag, hvor min bror var med som valgmand. H.A. Krüger fik i Haderslev 185 stemmer. Modkandidaten rektor Jessen fik 23 stemmer. På Graasten valgtes Nik. Ahlmann med 188 stemmer. Modkandidaten Hr. Richelsen til Buskmose fik 29 stemmer. Da de ikke ville aflægge ed, rejste de igen hjem. D. 28. nov. foretoges atter valg. Krüger fik 183 st. Hr. Jessen 23 st. Hr. Nik. Ahlmann fik 175 st. Hr. Richelsen 25 st. 
 
Hans svigermor Mad. Frost på Nordborg død 1871. 
Søndag d. 12. nov. blev hans gamle svigermor Mad. Frost på Nordborg syg af en stærk forkølelse. Da hendes datter Grethe ikke alene kunne hjælpe hende, var der enten den ene eller anden af hans døtre deromme. Hun lå bestandig og tænkte på os alle med hendes sædvanlige omhu og kærlighed. Den største glæde havde du beredt hende ved at tilbyde Grethe at tage over at bestyre dit hus. Det blev dog til hendes død, da hun sov hen torsdag d. 23. nov. om morgenen kl. 6½, 80 år gl. Hun skulle begraves torsdag d. 30. nov. kl. 11. Hendes bror provst Fangel talte over hende i huset, og pastor Jessen holdt ligprædiken i kirken, hvad provsten var meget ude om at få gjort. Ligeledes spurgte han flere gange, om han havde fået et ordentligt gebyr. Til middag indbød de blot provst Fangels, pastro Fangels fra Notmark, familien fra Ketting og Blæsborg og Elley fra Sønderborg. 
 
Folketælling foretages 1871. 
D. 1. dec. var der foketælling, som han måtte besøge med andre. D. 30. okt. modtog han i diæter og rejsegodtgørelse i anledning af Grundskatligningskommissionen 105 rdl. 
 
Han betalte for mælk 1871. 
Han har betalt for mælk d. 20. nov. til Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup 362 rdl. 3 .. D. 20 nov. ligeledes betalt Jacob Jæger for mælk 56 rdl. 5 .. 
 
102 f. 
 
Har betalt sine skatter 1871. 
D. 27. sept. betalte han ølskat for 4. kvartal 2 rdl. 2 .. D. 28. sept. betalt fattigpenge 3 .. pr. tønde land og dobbelt fæste 3 rdl. 4 .. 2. D. 27 sept. betalt brandpenge til sekretæren m.m. 2 .. pr. 1000 rdl. af 14000 rdl. 2 rdl. 5.. 8 .. D. 11 okt. betalt skolepenge 24 .. pr. tønde land til den nye skole i Dynneved 29 rdl. 1 .. 8 .. D. 11 okt. betalt Chr. Christensen Suder hans løn som forstander for ½ år 3½ .. pr. skattetønde 4 rdl. 1 .. 9½ .. D. 11 okt. til Friskolen i Igen 4 rdl. D. 14. okt. betalt bidrag til omkostningen ved den store Vandløbskommission 7 rdl. 4 .. D. 14. okt. udgifter ved jagten 2 rdl. 5 .. 4 .. D. 31 okt. betalt jordemoderpenge 4 .. 12 .. D. 8. nov. betalt skatter og afgifter af gården og tillige af Kobbelhaven 209 rdl. 9 .. D. 14. dec. betalt fattigpenge 3 rdl. 3 .. 8 .. D. 30. dec. betalt fattigpenge 3 rdl. 3 .. 8 .. 
 
Møde ved indkomstskattens ansættelse 1871. 
D. 20. dec. var han til møde ved indkomstskattens ansættelse i Sønderborg kreds. Fortæring 5 .. 8 .. 
 
Selskabelighed 1871. 
Har været til selskab flere steder hvor han tabte hver gang i l`Hombre. 
 
Folkeløn udgjorde 1871. 
D. 1. maj betalte han løn til samtlige tjenestefolk 240 rdl. 4 .. 1 .. D. 1. nov. betalte han løn til samtlige tjenestefolk 180 rdl. Optaget til maj 54 rdl. 4 .. Optaget til nov. 21 rdl. 4 .., altså i alt folkeløn 494 rdl. 1 .. 
 
Gårdens indtægt og udgift 1871. 
Indtægterne var 13236 rdl. 15 .. Udgifterne var 10881 1 .. 
 
 

 
Web Design © Claus - Drives og administreres af Egen sogns lokalhistoriske forening