1855
120 e.
1855.
En streng vinter 1855.
Det var en meget streng vinter, en af de strengeste i den nyeste tid. Istransporten varede i 75 dage. Det var en meget skarp og bedøvende kulde. Der faldt også en del sne. Alle de danske sunde var tillagte og der var almindelig samfærdsel mellem alle øer og over Øresund mellem Sverige og Danmark. Posten hentedes i længere tid fra Samsø over isen til Aarhus.
Syg juleaften 1855.
D. 8. jan. Julen gik just ikke så glad for os, som den kunne have været. Jørgen blev nemlig syg lige før aften med stærke symptomer til strubehoste, der kun standsedes i deres udvikling derved, at han idelig måtte tvinges til ar drikke hyldethe. Han fik således ingen fornøjelse af sin juleaften. Anne har været hos biskoppen nogle dage i julen og tagende yngste børn med herned et par dage. Hr. Ewald og frøken Øst pyntede en senere aften et juletræ for børnene, der gjorde stor lykke.
Klubben 1855.
Vor klub har kun til hensigt at komme sammen for som landmænd at tale om, hvad der til hører, samt få et parti L`hombre. Damerne taler da om slagteri, deres piger og deres stads. Undertiden skumles lidt på andre, som det nu kan passe. Imidlertid er jeg og min kone tilfredse med denne forening, vi have herved sluttet os mere til den stand, hvortil vi høre, og heri stedse at blive mere perfekt, er dog det første og rette mål, vi have for øje. I så henseende have vi i vort selskab 2 dygtige familier, hvoraf men nok kan profilere noget, nemlig forpagter Kelting og kone på Gundestrup og provst og provstinde Høeck i Ketting. Den sidste familie, med hvem vi aldrig har haft omgang, vinder mere og mere ved nærmere bekendtskab. De er så jævne, ligefrem og hjertelige uden at overdrive, at man må antage det for oprigtigt og ment. Døtrene er vakre og dygtige piger; den ældste interessant og klog.
Søster Doris syg 1855.
Den stakkels Doris har bestandig slemme hoste, vel har de ikke tiltaget, men forår og efterår er jo værst for hende og alle brystsvage. Imidlertid har hun slem sved på sig hver nat, som ikke heller er et godt tegn, og jeg frygter for, at hun ikke har mange år tilbage, stakkels Doris!. Hun har anstrengt sig for meget ved at ville uden pige, nu har doktoren sagt, at hun måtte absolut holde pige; ak, men for sildigt, intet vil nytte, hun vil dø fra mand og børn, dø fra sine søskende, ak! Min bedste søster, dø vil hun også tidlig fra mig, men hun vil savnes og begrædes. Dog jeg vil rive mig løs fra disse sørgelige betragtninger, men hvorfor fortie dem. Det er dog bedre at være fattet på det end at give sig hen til et skuffende håb.
I livsfare 1855.
D. 25. febr. Hans Jørgen Møller i Ketting, vor svoger, var forleden i stor livsfare. Han kørte nemlig med nogen fra Kegnæs i en kane over isen mellem Høruphav og Kegnæs. Da de kom midt ud på isen, brast slæden igennem (her mangler der noget) kunne springe af, førend slæden sank. De 2 fruentimmer væltede af, og manden, der var kusk sank i, her lå han og jamrede sig og havde fået fat i skørtet på det ene fruentimmer, der var kommen til at sidde på kanten af isen, hvem han formodentlig har trukken med sig, hvis H. Jørgen ikke var kommen til og reddet dem begge. Dagen efter havde han endnu en rystelse i kroppen af den skræk. Ulykken skete derved, at de kørte over isen om aftenen og kom langs på en revne, der endte i en spids.
121 e.
Endnu har ingen forsøgt at køre til og fra Fyn, hvorimod man længe har benyttet isen til fods. Hård er denne tid for fattige folk, isen for de gamle og svage; vi har her på Østerholm ligesom i fjor sammenskudt korn til fordeling for halv pris, det igen var så drøjt, at flere endnu havde til gode deraf i september måned.
Holder bal i Ketting 1855.
D. 16. april holdt klubben et bal i Ketting, hvor han var med sin kone. Det kostede 3 rbdl 2 ..
Doris` død 1855.
Anden pinsedag d. 28. maj var han som sædvanlig med sin familie til middag i Hagenbjerg præstegård. De gjorde om eftermiddagen en tur ned i præstegårdens skove. Da alt dette var overstået, og de skulle til at tænke på at tage hjem, kaldte den gamle ham op i sit kammer og spurgte ham, om han troede, at Elley ville tage det ilde op, hvis han gav ham 100 rbdl til hjælp i den strenge og kostbare tid, som den stakkels Doris` sygdom har ført med sig. Han ytrede at hun egentlig var den eneste, der aldrig havde fået noget af ham og fandt da, at de bedst kunne gøre behov nu. Det glædede Doris dobbelt, fordi hun derved så, at han tænkte på hende og tog del i hendes skæbne, hvilket hun havde tvivlet på. Hun blev glad og lå i det sidste og talte meget om Hagenbjerg. Hun døde kort efter 1855 d. 31. maj. Min bror var meget bedrøvet over den kære søsters død. S. V. s. 141-142.
Mejerske på Lysholm 1855.
Dette år var Klaus Jørgensen fra Svenstrup, en ældre ungmand, elev på Lysholm. Han kom derfra som forvalter hos tingskriver Jepsen i Rinkenæs. Marie Ramm fra Angel var mejerske. Hun var en meget pæn og dygtig pige. Hun kom herfra til Jylland, hvor hun siden blev gift
Til Flensborg og Angel 1855.
D. 31. jan. var han og hans kone til jagtgilde i Elstrup. Det kostede 2 rbdl 4 .. D. 13. marts var han på en rejse til Graasten og Flensborg, logerede hos Mad. Rasch og tog herfra en vogn til Hurup i Angel, vistnok for at købe 2 kvier af Angelbo racen. Udgift på rejsen 15 rbdl 2 .. 11 ..
Pige tager livet af sig 1855.
De 2 foregående år i træk havde de haft 2 piger, der havde taget livet af sig selv, også dette år frygtede de for, at noget lignende kunne gentage sig. Herom skriver han selv således: ”D. 20. juni. I dag er det et år siden Marie Kirstine Hage hængte sig i et sengebånd i karlekammeret her på gården, omtrent d. 14. juli for 2 år siden druknede pigen Thrine Larsen sig i mergelgraven i Langkobbel. I dag kunne eller var atter en begrundet frygt for et selvmord tilstede, idet pigen Ellen Lorentzen, som besvangret 3 gange, fik ved amtsbud Raurup underretning om, at hun var sat i mulkt for 10 rdl. 60 .., som hun ufortøvet havde at betale i Augustenborg herredsfogderi. Da hun hele tiden havde troet, at hun ville slippe med en mulkt på 5 rdl., hvilket hun også mente, at herredsfogden havde sagt til hende, så kom denne for hende så høje sum, hende så uventet, at hun helt fortvivlede og ikke kunne se nogen udvej, navnlig da næsten hele hendes løn medgår i kostpenge for hendes lille søn. Hun for om aftenen som et desperat menneske ud i marken og løb til Østerholm, talte om at komme af vejen, da hun så var alt kvit; da der fulgte 2 efter hende
122 e.
og med hjem igen, kunne hun ikke finde lejlighed til at foretage noget. Om aftenen ville hun ikke i seng, indtil hun så endelig bekvemmede sig; da jeg kom hjem fra Solbjerggaard gik jeg op til hende og lovede hende 4 rdl. til at betale mulkten med, hvilket syntes at lette lidt på hende. Dog turde jeg ikke andet end bede 2 at sidde om natten og våge over, at hun ikke skulle finde på at gå ud.
Jeg blev teologisk kandidat 1855.
Da min bror d. 14. juni tog til Sønderborg modtog han i Igenmølle et brev fra pastor Reventlow hvori han underrettede ham om, at jeg stod i laud. til den skriftlige teologiske eksamen, hvorover han blev glad og meddelte det i Ketting og Sønderborg. D. 16. juni kom jeg op i den mundtlige prøve og fik laud. i hovedkarakter. De var så meget hæderligere, som vi var kun 3 af 25, der fik denne karakter, Kalle og Schat Rørdam foruden mig. Han havde fået underretning herom af sin søster Elisabeth i Ketting, der lod en stafet gå ned med den meddelelse, og kort efter kom Stefan Hansen, hvem biskoppen sendte ned med Berl. Tidende for at de selv kunne se det. Der blev naturligvis stor glæde og min bror skulle en hel snes gange atter og atter se avisen, om det også var således. Han sendte mig kort efter brev med sin gratulation, hvilket Grethe Frost og min søster Elisabeth overbragte, da de gerne ville gøre en lille tur og se København, førend jeg forlod den. De blev der i flere dage, fik min lejlighed på 2 værelser, mens jeg selv lå om natten i en anden, hvor en bekendt af mig allerede var rejst på landet. Da den hele eksamen var afsluttet rejste vi med dampskibet N. om Sjælland hjem, overnattede i Horsens, hvor vi lå ombord og kom dagen efter til Sønderborg.
Flere fremmede i besøg 1855.
En dag blev onkel med familien i Oksbølle, Riegels, Biskoppens og Fangels i Notmark indbudte til Lysholm, en anden gang familien Krogh, kapt. Christian Drescher, Otto og Hans Drescher samt Chr. Bruhn, alle på Nordborg indbudte herned. Min bror bad mig i et brev d. 9. aug. at indbyde dem til fredagen derefter. En dag kom Møllers fra Gammelgaard, hans svoger Henning Hansen, der også var bleven kandidat, var der i besøg, og Keltings fra Gundestrup. Jeg kom i en livlig disput med Hr. Møller og min bror, der holdt med russerne i deres krig med Frankrig og England, hvorimod jeg holdt med vestmagterne. En dag længere hen var klubben indbudt til Gammelgaard, hvor jeg var med, og hvor det var første gang, at jeg var. Det interesserede mig at se den smukke have og blive bekendt med omgivelserne, hvor det gamle slot havde ligget og andre mærkværdigheder var at iagttage. Hr. Møller kom her som forpagter 1851 i en temmelig ung alder, han trådte i begyndelsen lidt drengeagtig og umoden op over for mange og især overfor sine folk, med hvem han tit måtte for retten over ubetydeligheder og latterlige historier, hvorover min bror som så mange andre lo og gjorde lidt nar. Men efterhånden tabte det sig, vandt han mere indgang, da han var en meget dygtig og akkurat mand. Han satte altid megen pris på min brors venskab, havde tit sin fortrolighed til ham og spurgte ham til råds ved lejlighed, og derfor forandrede han efterhånden sin mening om ham og holdt megen omgang med denne familie.
Klubben gør en tur i Nørreherred 1855.
D. 22. juli foretog klubbens medlemmer med familie en køretur i Nørreherred, hver familie havde sin vogn, altså 6 vogne i farten, og min brors vogn kørte i spidsen for at vise vejen. Jeg var også med. Vi kørte igennem Stevning, Brandsbølle, forbi Melsgaard til Nordborg, hvor selskabet gjorde holdt på slottet og nød kaffe og anden forfriskning hos Hr. gæstgiver Wrang. Min brors udgift var her 5 rbdl. Derefter kørte vi igennem Nordborg ad landevejen til Majkro, hvor der var bestilt kold aftensmad med punch og bagefter blev der danset. Min bror havde også indbudt herned pastor Bernth, og så vidt jeg erindrer også Hr. student Bruhn fra Nordborg.. Det var en lige vej igennem den smukke egn, og selskabet lod til at have moret sig godt. Opvartningen var også god på Majkroen. Udgiften her for min bror var også 5 rbdl.
Rejse til Nordslesvig 1855.
D. 5. juli foretog han en rejse til Skamlingsbanken, Haderslev og Aabenraa, i hvilken anledning ved jeg ikke. Det var måske den store Landmandsforsamling. Udgiften var 13 rbdl
123 e.
Forandringer i huset 1855.
Hen i okt. tog jeg til Lysholm og blev der i 2 år for at læse med børnene. Peter kom hjem fra Augustenborg. Jeg fik mit værelse på kvisten, der blev skole. Om morgen og aften sad min bror og jeg mest i den lille stue ud til gården, som han dengang benyttede til sin stue. Den øvrige familie opholdt sig til daglig mest i børnestuen, og kun når der kom fremmede, opholdt man sig i den store dagligstue ud imod haven. Den lille dagligstue mellem den og børnestuen ud til køkkenet, brugte de dengang slev til sovekammer. Men da der var megen støj og uro at sidde i børnestuen, hvor der tillige fandtes flere senge og en pige, Stine Almsteds, for børnenes skyld måtte ligge her, så blev de snart kede af den indretning og forandrede det således, at børnestuen blev ….stue for dem selv og børnene, og den lille stue ud til køkkenet blev familiens dagligstue for alle.
Børnebal på Lysholm 1855.
D. 28. okt. skulle der holdes børnebal på Lysholm, hvortil jeg skulle indbyde pastor Bernth i Hagenbjerg, pastor Fangel og frue i Oksbølle med deres søn Sofus. De børn, som her var indbudte, var biskop Hansens 3 yngste piger, pastor Fangels 3 drenge i Notmark, pastor Schwensens børn i Hørup, Thomsens børn fra Hartspring, bager Thomsens foruden flere børn fra Augustenborg. Proprietær Jessens børn på Majbølgaard, provst Høecks fra Ketting foruden flere andre. De morede sig udmærket, navnlig Peter Knudsen.
Mortensgås i Igenmølle 1855.
D. 11. nov. var min bror med et par af sine elever til Mortensgås hos kromand C. Krogh i Igenmølle. 2 rbdl.
Hans gode og kærlige hjerte 1855.
Det er et vidnesbyrd om hans fromhed og hans kærlige hjerte, at da jeg var oppe til eksamen 1855 skrev han d. 11. juni 1855: ”hver aften, når jeg lægger mig til hvile, har jeg bedet godt for dig til vor gode Far i Himlen, vi har alle bedet for dig”. D. 17. juni 1855: ”af vor søster Elisabeth fik vi at vide, at den sidste prøve skal stå for i morgen eller overmorgen. Vi komme nu til at tænke på dig med lidt ængstelse og ville bede ofte til Gud om styrke og kraft for dig, på det at alt må få et godt og glædeligt udfald. Du ville vist gerne for derved at forkorte vor uro, sende os alle på én gang, nemlig foruden onkel i Hagenbjerg, i Sønderborg, Ketting og her et par ord om resultatet, dette kunne vel så ventes på torsdag eller fredag”. Et haud. synes mig dog altid du vil være sikker på, mere tør vel ikke håbes, siden én af de fire har fået det, men hermed kunne du jo også godt være tilfreds. Og om vor gode søster Doris` sygdom og død skriver han d. 5. maj 1855: Det har dog ikke forværret sig med vor gode søster i den sidste tid, med undtagelse af, at hun måske er blevet noget mattere på grund af den idelige sved om natten, noget der nok skal tage på de få kræfter hun har; så jeg synes egentlig, at der kunne være mulighed for hendes helbredelse, især da det egentlig mere er maven end brystet, som er angreben, selv lever hun, Gud ske lov! i det gode håb, at hun vil komme sig og længes især efter sommer og varme, der skal give hende kræfter og styrke, længes efter den tid, det er hendes bøn hver dag, når hun står op, og når hun lægger sig, da hun kan tåle at gøre turen til Lysholm, hvor hun da vil pleje sig et par måneder med nymalket mælk af én ko: Ja Gud give at hun må få sit ønske opfyldt, hun skulle såmænd nok blive plejet her, og man kan ej heller vide, hvor godt det kunne være for hende: Lysholm, Østerholm og gamle moster er hendes kæreste underholdning, disse nævnes bestandig for hende som kære minder fra gamle dage. Derfor synes hun først ret i dette gamle hjem at kunne komme sig. Overhovedet står alt fra den tid meget levende for hende, og hun kan huske alt indtil det mindste,
124 e.
hvorimod det nuværende ikke har så megen interesse for hende. D. 11 juni 1855: For den kære søster har jeg nu ikke nødig længere at bede, da jeg har den tro og det håb, at hun har det godt hos ham, der har beredt sted for os, men hendes efterladte ægtefælle og barn ville vi ikke glemme: ”Herren holde sin hånd over dem”. Ja jeg har grædt meget og længe ved tabet af denne kære søster, det nyttede ikke, at jeg allerede i efteråret var næsten fuldkommen overbevist om hendes snare bortgang, som jeg også tror at have meddelt dig den gang. Det nyttede ikke, at jeg hver gang jeg så hende i vinter og siden, jeg måtte dog fine stadfæstelse på denne min mening og overbevisning, da dødens engel kom, blev jeg dog fuld af bedrøvelse og smerte over dette tab, ikke alene for mig selv og søskende, men ved at se hen til hendes efterladte mand og barn, dog tiden vil snart aftørre tåren og lindre smerten, men om dette just skal være en trøst ved jeg ikke. Jeg kunne nok ønske for mit vedkommende at have beholdt en enkelt tåre og en lille smule tilbage, for ved lejlighed at benytte disse til at blødgøre hjertet og stemme sindet vemodigt. Man kan undertiden blive noget hård, og det er det, jeg så nødig vil være.
Han blev indkaldt til Stænderforsamlingen i Flensborg 1855.
Hen i nov. blev han i en 3 ugers tid indkaldt som suppleant til et møde i den slesvigske Stænderforsamling i Flensborg, da den deputerede synsmand Hans Bladt af Tandsgaard ikke kunne give møde. Min bror rejste da til Flensborg, hvor han boede på Rasch` Hotel. Her gives en kort beretning om hans ophold i denne tid ved stændermødet af breve, som han skrev hjem dels til sin kone og dels til mig, hvilke han bad om at gemme, da han måske senere ville benytte dem til en lille dagbog.
Den 14, november.
D. 14. nov. kom han til Flensborg og tog som sagt ind på Rasch` Hotel, hvad han var glad for, da han her traf flere af de deputerede fra Nordslesvig. I gæstestuen fandtes flere gæster, som han ikke kendte, men formodede, at det var de deputerede. En af dem nærmede sig ham og spurgte, om han også skulle møde i Stænderforsamlingen, og da han besvarede det, fremstillede han sig som Lauritz Skau og nu præsenterede han ham også for de andre mænd, gårdejer Juul fra Hjerndrup. Købmand Hans Petersen fra Haderslev, købmand Bahnsen fra Aabenraa, gårdejer Reuter fra Løjt, pastor Møller fra Vonsbæk og flere andre. Pastor Christiansen fra Medelby kom nu også til, og således blev han da straks bekendt med flere af herrerne. Han ville nu straks efter anordningen forføje sig ud til den kongl. kommissarius for at melde sig og hilse på ham. Men Skau mente, at han helst måtte opsætte det til tiden mellem kl. 6 og 7, når han havde spist til middag. Til den tid gik han da derud, men traf ham ikke hjemme, hvorpå han afleverede sit kort og var således færdig med den visit. Om aftenen gik han i teatret, hvor han så stykket ”Elverhøj” af Heiberg. Det var det Corteske Selskab, der gav forestilling. Stykket blev i det hele godt spillet, især måtte han fremhæve Mad. Bruhn som Elisabeth Munk, Mad. Cortes og jomfru Wi …. som Karen og Agnete og Hr. Hougaard som Bjørn, de andre roller var mindre godt besatte. Om aftenen var Hans Krüger fra Bevtoft også kommen til, og med hvem han også blev bekendt. ”Når man i Skau sin forstand og snilde afpræget, så ser man i Krüger den sande nordiske kraft, det urokkelige mod og den sande djærvhed, han er som løven, der af naturen er uhyre godmodig, men i faren intet ænser. Derfor var han også med armeen overalt i krigen og skyede ingen farer”.
Den 15. november.
D. 15. nov. Næste morgen kom en af de kongl. sekretærer og overleverede mig en indbydelse fra kommissarius til middag kl. 5 samt tilsagde mig at møde i apellationsretsalen kl. 9½ om formiddagen. Han fulgte derhen tilligemed købmand Petersen af Haderslev, en meget pæn mand, Krüger, Skau og Juul, og efter at alle deputerede var indtrufne, gik de i profession hen til Nikolai Kirken, hvor de indtog plads på kirkens hovedgang, her var der lagt tæpper på gulvet og hensat stole. Efter at en dansk psalme var afsungen, besteg biskop Boesen prædikestolen og holdt en meget god prædiken. ”Han tager sig godt ud, har en rigtig bispefigur og et godt organ”. Dernæst holdt provst Otzen fra Femern en tysk prædiken over den samme tekst, og dernæst sluttedes med en tysk psalme. Herfra gik turen til Stændersalen. Der blev her straks rejst indsigelse fra tyskernes side mod Lauritz Skau` valg, men han klarede sig udmærket og ved afstemningen var der kun 2 stemmer imod, nemlig Dehn fra Eckernførde og Hr. Ahlefeld Lindau.
Den 15. november.
D. 15. nov. Næste morgen kom en af de kongl. sekretærer og overleverede mig en indbydelse fra kommissarius til middag kl. 5, samt tilsagde mig at møde i appellationsretsalen kl. 9½ om formiddagen. Han fulgte derhen tilligemed købmand Petersen af Haderslev, en meget pæn mand, Krüger, Skau og Juul
125 e.
I forvejen havde de dansksindede deputerede aftalt at stemme på kancelliråd Schmidt af Flensborg til præsident, men da han ytrede, at han ikke ville tage imod valget, blev provst Otzen fra Femern valgt til præsident. De egentlige forhandlinger kunne efterses i bladet Dannevirke, da Skau straks sendte et referat til bladet. Gildet om aftenen hos kommissarius var naturligvis efter stor stil: 18 retter mad og 6 slags vin. En del skåltaler blev udbragte, næsten alle på tysk; dog imod slutningen kom provst Hansen fra Huusby og pastor Møller fra Vonsbæk med et par gode på dansk, som jo også ville komme i aviserne. Samme dag kom nogle af de tyske deputerede op i Rasch` Hotel og ville hilse på os: Mumsen fra Vraagaard, godsejer Radebruch og et par flere. De ser slet ikke så ilde ud: Hr. Ahlefeld- Lindau blev fuld ved bordet, fik Krüger under armen efter bordet og sagde ikke andet til ham hele tiden end dette: ”Wie beiden sind Gott verdam`mich kiel auf dem platze”. Jeg talte med amtmand kammerherre Holstein, der så gerne ville besøge den gamle onkel i Hagenbjerg endnu engang. Kammerherre Baadstrup havde jeg også en lang samtale med, ”man måtte jo se at træde lidt dristig frem og ikke stå og gro fast i hjemmet”. Jeg ved ikke om jeg bliver boende her, da jeg kan få en god lejlighed i samme hus som pastor Christiansen, hvem jeg nu vil se at aflægge et besøg. Her har været i disse dage flere fra Als: Herredsfoged Arnesen, pastor Schwensen, hvem han traf i Stændersalen iblandt tilskuerne, pastor Poulsen fra Augustenborg og pastor Lassen fra Adelby, der har bedet mig ud til sig. Gamle Cortsen fra Adelbylund er også med. I dag kom godsejer Radebruch og indbød os til et møde i aften kl. 8 hos Dølls med sydslesvigerne for at rådslå om en komite i anledning af repartitionen af bidraget til fælleskassen.
Den 16. november.
Jeg er nu kommen i mit nye kvarter hos en skomagermester Jacob Mahler, hvor jeg fik 2 gode værelser i stuen og det ene ud til gaden. Det er i samme hus, hvor pastor Christiansen bor og lige under ham. Han har i formiddags gjort mig en lille visit. Vi talte om forskellige ting, navnlig om de sydslesvigske deputeredes forsonlige imødekommenhed, som vi måtte se at holde ved lige så meget som muligt, hvori jeg også var enig med ham, hvorved vi dog efter min mening ikke måtte glemme at være årvågne; navnlig kunne det være muligt deres plan at se til og vinde os noget for sprogsagen, som de atter ville bringe frem denne gang. Det er nemlig Hr. Werner til Beetelsholz, som har påtaget sig at stille et forslag i denne sag, som jeg for resten ikke endnu kender af indhold, men som pastor Christiansen sagde, skulle være meget moderat: ”die Regierung anheim zu stellen osv.” Om det nu også skal være sandt, at regeringen er gået for vidt fem imod syd ved indførelsen af det danske sprog, hvilket ikke alene pastor Christiansen, men også Kongen og Juhl tilstå, så er det dog vistnok galt nu igen at røre ved denne sag og ligefrem kaste olie i ilden. At man i det hele har brugt den rette fremgangsmåde i denne sag, er nok tvivlsomt, navnlig kunne man, som Christiansen siger f. eks. i hans sogn Medelby og flere sogne her i nærheden godt have indført dansk på én gang, hvor de endnu har halv dansk og halv tysk gudstjeneste, og endnu synges stadig og udelukkende i den tyske psalmebog i kirken. Biskop Boesen ville jo nok have sin psalmebog indført, men den koster 1 rdl og den Roeskildske er billig 3 .., men her er så mange nye melodier, som menigheden ikke kender. Dog synes Christiansen bedre om den sidste, navnlig også da den er så billig imod biskoppens. I Angel, såsom Sørup, Kværn, Stenbjerg osv. Hvor den nuværende mellemgeneration ikke forstår dansk, er dette aldeles indført. Her måtte man have ventet, indtil den nuværende yngre slægt var fremvokset, altså over 20 år og kun indført det udelukkende i skolen. Herom har jeg dog været fejl underrettet, de har også her blandet gudstjeneste, det er kun i skolen, hvori der udelukkende læres dansk. Jeg tror, at Christiansen er en meget elskelig mand, og som gerne vil have fred med alle mennesker.
126 e.
Mødet på Dølls Hotel.
I aftes d. 16. nov. var vi, de nordslesvigske deputerede - thi således gruppere vi os selv- indbudte til at komme sammen med de andre på Dølls Hotel, for at rådslå over komitevalget til dagsmødet i anledning af udredelsen af den store pengesum til fælleskassen. Hr. Kittel til Schobüllgarde (Skovbølgaard i Feldsted sogn), førte ordet, og vor gode Skau var også godt i lav med dem. Det blev først talt om årsagen til underbalancen osv. Amtsforvalter Skau er naturligvis meget godt inde i disse sager og kan give værdifulde oplysninger i så henseende, navnlig med hensyn til de forskellige skatters forandrede benævnelse i tidernes løb, hvorved enkelte ved denne forkerte måde er gået over fra særskilte til fælles indtægter. Der blev fra Hr. Kittel og Hr. Ahlefeld Saxtorf oplyst, at kongerigets Domæner indbragte så uhyre lidt imod hertugdømmernes, og da ingen af de tilstedeværende deputerede, ikke engang Skau, påtog sig at oplyse de Herrer om deres vrange anskuelser i så henseende, kunne jeg ikke godt tie stille, når jeg vidste besked, og oplyste dem da om, at staten havde ejet forholdsvis nok så mange Domæner i Kongeriget som her, idet den der besad i slutningen af det forrige århundrede over 62000 tdr. hartkorn, at en stor del af disse vel var solgte efterhånden, men at pengene jo var gået ind i den almindelige statskasse, at her også i midten og slutningen af forrige århundrede havde fundet store salg af Domænerne sted, men den allerstørste del var kun solgte imod en stor årlig kanon, og dette var jo domæneindtægter. Siden nu alt gik så godt med Skau, (”se hvor de bejler til ham”, hviskede Juhl mig i øret.) så mente Hr. Kittel det passende og belejligt at bringe det tvungne lån på bane. Det satte Skau lidt i forlegenhed, navnlig da Kittel talte så rørende om ”die Waisen und Witnen”. At det vistnok har gjort mangen ulykkelig, kan vist ikke nægtes, og mangen uskyldig har lidt, men hvad kan regeringen gøre hertil.
Tale om Gendarmeriet.
Imidlertid blev man enige om at opstille en 12 kandidater for heraf at udvælge 7, hvoraf komiteen skulle bestå, hvortil endvidere senator Bahnsen tilføjedes samt Hr. Dehn. Jeg havde nr. 12 og erholdt ved prøvevalget en 10 til 12 stemmer. Den ordentlige afstemning i Stændersalen næste dag faldt ud efter prøvevalget. Her havde jeg blandt andet en samtale med den deputerede for det 17. landdistrikt Jes Hansen i Sørup, der lod til at være en meget jævn og skikkelig mand, og som havde meget fornuftige anskuelser i det hele. Han mente også, at man ikke måtte sige om gendarmeriet, som for resten alle var enige om at burde afskaffes på grund af dets store kostbarhed og liden nytte – at det slet ingen nytte gjorde her. Ingen fik dog lov til at sidde i kroerne længere end til kl. 10 om aftenen, og tilforn havde det været slemt i så henseende. Men det forstår sig: disse enkelte mådeholdne og fornuftige mænd lade sig jo dog lede af deres førere. Hr. Cortsen fra Adelby ville give mig alle sine 7 stemmer til valget og bad mig om selv at skrive, da han ikke kunne se. Jeg frabad mig naturligvis dette, og de andre, der sad i nærheden fortalte mig siden, at han ikke havde givet mig nogen stemme. Da vi syntes, at det kunne være nok, stak en del af os af, nemlig Juhl, Petersen af Haderslev, Bahnsen af Aabenraa, Reuter fra Stollig, J. Hansen fra Ravnskobbel og jeg. Skau og Krüger kom noget bagefter, og Juhl fortalte mig i dag, at Skau var vred i aftes over, at vi således havde listet os bort, hvilket han dog kun ytrede ved sin mukkenhed uden at nævne det med et ord. Hvis han havde sagt noget, ville Juhl have svaret ham igen, at han jo gik derhen uden os så kunne han jo også gå hjem uden os, i øvrigt måtte han passe på ikke at gå alt for meget i ledtog med dem.
Den 17. november.
I dag d. 17. nov. holdtes møde kl. 12 og blev der komiteen valgt dels til fornævnte sag og dels i anledning af udvidelse af tugthuset i Glückstadt, til hvilket jeg også erholdt en del stemmer, men ej så mange, at jeg kom med i komiteen. Tyskerne indbragte atter en proportion angående sprogsagen, og den var sandelig ikke så moderat stille, som de havde fortalt Skau i aftes, at den skulle blive, men det er jo godt, at de gør den rigtig gal; der er da den bedste anledning til helt at afvise den. Skau indbragte en proportion om skadelig vandafledning, som vist er meget udførlig og god. Mumsen til Vraagaard fortalte mig, at han ville stille et forslag om en ny matrikal for Slesvig, hvad jeg syntes derom. Jeg svarede, at de fleste er vistnok for dette forslag. Mødet er nu udsat til tirsdag. I dag har jeg talt med de Herrer Seifart, Otzen og Kischstein fra Als, som ville til Hamborg. Jeg har bestilt mig nogle visitkort og vil nu en af dagene ud og aflægge nogle visitter.
127 e.
Rigsbankheftelån.
”Det tvungne lån” ovenfor. Herved sigtes det lån, regeringen 1813 gjorde for at oprette Nationalbanken, i hvilken henseende en rigsbankskat blev pålagt alle for at få det indbetalt. Thi på dette eller andet møde med de sydslesvigske deputerede, kom de også frem med deres klager over hin statsbankerot og over, at hertugdømmernes beboere var blevne svært forurettede derved, at kongerigets beboere fik nu renter af deres aktier, mens beboerne her fik ingen aktier og ingen renter af deres penge. Min bror har senere fortalt mig, at han da også tog ordet og viste deres klage tilbage. Han viste dem, at deri havde de uret. Det var hertugdømmernes beboeres egen skyld, at de ikke fik renter af deres bankaktier, således som folk i kongeriget. Thi regeringen havde af hensyn til den almindelige opposition i hertugdømmerne imod bankheftelsen tilladt beboerne i disse, at i stedet for at blive ved at hefte og årlig indbetale 6 ¼ pr.C., måtte de slippe med 6 pr.C. og kunne indbetale hele kapitalen på én gang, men så gik de glip af bankrenten, når banken senere var bleven realiseret, og årlig kunne betale renter af aktierne. De derimod, som vedblev at betale de 6 ¼ pr.C., ville altså sidde inde med deres bankaktier, når banken var bleven realiseret og årlig kunne betale renter af aktierne. I kongeriget kunne man ikke afløse, der måtte alle vedblive at betale den årlige bankskat af 6 1/4 pr.C., indtil forholdet forandredes, og banken sattes i stand til at betale den årlige rente. Næsten alle her indløste på én gang kapitalen og slap således for den årlige skat, eller de solgte deres aktier til små jøder, der opkøbte dem for en slik. De derimod, som var kloge og holdt fast f.eks. møllerens på Østerholms mølle bevarede deres krav og forhold til banken og fik senere høje renter årlig af deres aktier.
Den 18. november.
I dag søndag d. 18. nov. var jeg i kirke hos pastor Graae og fik en prædiken over Eden, der var anordnet og pålagt alle slesvigske præster at skulle afholdes på denne dag. Han har en ej ubetydelig menighed samlet om sig af forskellige stænder, så at den lille kirke var næsten fuld. Her bruges den Roeskilske psalmebog. Efter gudstjenesten gik jeg ud for at hilse på købmand Elley på Havnemarked, jeg måtte love at komme derud en aften; og dernæst skulle jeg inviteres til middag. (Han var en fætter til Elley i Sønderborg, g.m. en datter af Cortsen til Adelbylund, var mægler, og flyttede efter krigen 1864 til Svendborg, hvor han døde for nogle år siden). Herfra gik jeg over for at hilse på vor præsident, provst Otzen, som ikke var hjemme. Da jeg kom op til Rasch` Hotel for at spise til middag, fortalte kelneren at Hr. Vogelsang havde været der og afleveret en æske til mig, men selv var han rejst med det samme til Hamborg. Det lader næsten til, at han søger at undgå mig.
Teatret.
Om aftenen havde Skau, Krüger, Juhl og jeg forenet os om at gå i teatret, og da vi kom temmelig sildig, måtte vi tage en loge. Det traf sig så, at vi fik nr. 7, den såkaldte Kongeloge, og Skau mente, at her var den rette plads. Der blev givet …….., og Hr. direktør Bruhn havde forfattet og indflettet en vise i stykket, hvori de herværende Englænder, som er meget hovne, og derfor ilde lidt, Magistraten, Christiansgarden og Brandvæsenet fik på hovedet. Denne vise fandt et stormende bifald hos de gode Flensborgere, som ikke syntes at ville holde op igen.
Jeg bor nu hos skomagermester Jacob Mahler og hertil kan du altså adressere dine breve. Jeg har 2 gode værelser, fri ildebrænde, kaffe og tvebakker om morgenen, og the og brød om aftenen for 1 rbdl. Lys må jeg selv holde mig med. Forkølelse ved jeg ikke noget af, men er aldeles sund og rask. Blomsten til hendes Nåde til d. 25. nov. vil jeg nu gå ud for at købe. Du kan jo godt tage til Guderup, om du så synes. Koen er det bedst at slagte efter bestemmelsen. Sig til Jørgensen, at han ser godt efter med tærskningen.
128 e.
Det glæder mig at høre, at det går så godt med Christian og børnene, og håber fremdeles at det nok skal gå. Jeg har tænkt mig, at hvis Christian havde lyst til imod slutningen af forsamlingen at tage herover, skulle Peter have den fornøjelse at være med. Men det må da siges ham, at han må gøre sig fortjent til denne fornøjelse, og det må jo først afgøres, om Christian har lyst. Hos mig kunne de godt få logi. Om det varer længere end 3 uger, kan jeg ikke sige, det kommer an på regeringen, om den vil forlænge tiden. Arbejde kan der blive nok af, om det skulle være for 3 måneder. Du må endelig ikke forkomme mine breve, da de jo tillige skulle udgøre en slags dagbog, ellers lad Christian gemme dem. Jeg havde nu i dette øjeblik en lille visit af Skau og pastor Møller fra Vonsbæk, som skulle hen og arbejde med det øvrige udvalg.
Den 19. november.
Kl. 4 er berammet møde på Rasch` Hotel for de danske deputerede i anledning af rigsrådsvalget. Førend jeg endnu i dag fik mit brev sluttet, fik jeg også besøg af gårdejer Juhl og købmand Petersen fra Haderslev, de ville have mig med hen til Krüger for at gøre ham en visit. Efter at vi med megen besvær havde fået hans bopæl opsnuset, der indvendig ser ud som et kloster, beboet af 2 meget gamle jomfruer, og ikke traf ham hjemme, og efter at have afleveret vore visitkort, blev vi enige om at gøre en promenade langs med havnen osv. Og blev således tiden hendrevet til kl. 3. tabli` dhote tiden hos Rasch.
Møde på Rasch` Hotel for de danske deputerede.
Efter dette var berammet et møde i samme hotel for de danske deputerede for nærmere at gøre aftale med hensyn til, hvorledes man i morgen burde forholde sig i Stændersalen lige overfor førerne i sprogsagen, amtmand Wolfhagen var også tilstede, derimod savnedes pastor Christiansen, som først kom dagen efter. Efter en længere debat, hvori jeg også tog levende del, blev besluttet, at Skau og pastor Hansen fra Huusby skulle gå hen til kommissarius næste morgen for at få ham til at erklære, at det var regeringens mening og bestemte vilje ikke at afvige fra dengang betrådte bane, og at det som følge heraf ville være vigtigt, at de ærede ……. tog deres forslag tilbage. Amtmand Wolfhagen foreslog som et støttepunkt for kommissarius den udtalelse i det åbne brev, hvori der indrømmes en revision (kun for så vidt) hvad fællesforfatningen angår. Dette gjorde jeg opmærksom på, kunne vi ikke godt lægge kommissarius i munden, da vi herved ligesom bandt os lige over for regeringen, og indrømmede den specielle forfatnings fortræffelighed, hvilket vi ingenlunde kunne og ville gå ind på. Wolfhagen blev ved samme lejlighed anmodet om og påtog sig at vinde kancelliråd Schmidt af Flensborg for os ved valgene af rigsrådet. Hvem valget egentlig vil falde på, er endnu ikke afgjort, og der skal først holdes et møde i morgen hos pastor Hansen af Huusby desangående. Det vil bero på om vi kunne blive 16 stemmegivende for at sætte valget af 2 rigsråder igennem. Etatsråd Flor er foreløbig den ene, dernæst Wolfhagen eller biskop Boesen. Du synes vel ikke godt om de 2 sidste kandidater, dog skal Wolfhagen være meget god efter Skaus sigende, men man må jo gøre noget for at få tallet 16. Herledes man kan få 2 valgte med 16 stemmer, vil du forstå, når den, som får 8 stemmer, og alle disse stemmer står øverst i valgbrevene.
I teatret.
Vi var atter enkelte deputerede i teatret denne aften og Skau havde forskaffet os en loge. Vi var Skau, Juhl, Krüger, Møller fra Vonsbæk, Petersen fra Haderslev, Hansen fra Ravnskobbel, Møller fra Oldau på Ærø og jeg. Der gaves ”de danske i Paris” og ”Fastelavnsløjer”; spillet, kostumerne og dekorationer var fortræffelige. I øvrigt vil jeg dog indskrænke mig noget både med Tabli` dhote og teater, da min pung ellers får for tidlig svindsot.
Den 20. november.
Med dette forsæt nøjedes jeg med i dag at spise en portion steg, hvilket eksempel pastor Møller fra Vonsbæk fulgte, og vi fandt begge, at vore maver følte sig lige så tilfredsstillede og vel tilpas, som om vi havde budt den 4 retter mad. Vore andre kammerater ved middagsbordet, Petersen, Juhl, Krüger og Skau, foruden en del andre var indbuden til middag hos kommissarius, og turen kommer da først til os når det går om igen, da han blot kan have de halve for sig på en gang, da hvor han opholdt sig, nemlig på Stuhrs Mølle, er der ikke plads.
129 e.
Møde på Rasch` Hotel ang. sprogsagen.
I formiddags havde vi atter et møde på Rasch` Hotel i sprogsagen – og fik nu pastor Christiansen med – dels for at fornemme kommissarius` svar, som var: at han ikke ville sige noget i den store sag, samt hvorledes der skulle forholdes i Stændersalen. Resultatet var, at man skulle holde sig passiv, lade dem holde alle de rørende taler, de ville, og så til slutningen lade Skau erklære, at det da var at antage, efter den række af foranstaltninger, som regeringen lige siden 1811 havde truffen, var det indlysende, at den var fast besluttet på ikke at vige tilbage, at denne sag overhovedet var uddebatteret i alle sine enkeltheder både for og imod i sidste Stænderforsamling, og at det endvidere muligt ville bidrage til at forstyrre den ellers så tilsyneladende gode harmoni, som denne gang var tilstede i forsamlingen, at det snarere ville være en brændfakkel, som kastedes ind, og ville han derfor foreslå de andre proponenter at tage deres forslag tilbage.
Møde i Stændersalen angående sprogsagen.
Det berammede møde fandt altså sted i dag kl. 12 og på dagsordenen stod først, at det måtte behage Hr. Majestæt Kongen at lade den næste ordentlige Stænderforsamling forelægge et lovforslag, hvorved de i anhang sittera A. til de ved forsamlingen trufne bestemmelser om brugen af kirke- og skolesproget i adskillige sogne under hertugdømmet Slesvig, måtte blive forandrede på en til ret og billigheds hensyn, som og til beboernes ønske svarende måde og undertegnet: Werner, Cordsen, Momsen, Matthiesen og Hansen. Werner holdt den første tale. Som blev holdt med følelse og med mange ydmyge og underdanige udtryk, og påstod ligefrem, at der ikke fandtes en eneste i hans sogn, der kunne tale dansk. Dernæst stod Hr. Cordsen op og holdt en skreven tale i det plattyske sprog, som han engang blev stående i, og havde svært ved at finde tråden igen på papiret, som han i øvrigt holdt frem, hvori han ytrede blandt andet, at han før var gået i Guds hus hver søndag, men nu var forvist fra Herrens hus hver anden søndag, at han nu ikke længere kunne bede med sine børn i et sprog, det gode gamle tyske og mange andre floskler, tørrede øjnene af engang imellem under foredraget og endte med Luthers ord i Worms: ”Hier stehe ich, ich kann nicht anders, Gott hilf mich Amen!” Er det ikke sørgeligt med denne gamle, ellers i anden henseende så agtede mand, at det er kommen så vidt med ham, at han træder offentligt op og vidner taler løgn, påkaldende Herrens navn. Han som har erklæret for pastor Lassen, da han kom der, at han nu var glad, nu kunne han først fatte og forstå Guds ord, det højtyske havde han aldrig rigtig kunnet forstå, navnlig det højtravende af pastor Lorentzen, gik i kirke hver søndag hos pastor Lassen, indtil han på én gang sadlede om og gik over i tyskernes lejr. En række af omstændigheder bevirkede dette, som her at fremsætte, ville føre mig for vidt ud af sporet. L. Skau svarede nu efter aftale, men hvidflettede tillige temmelig den stakkels Cordsen, som han nok havde hørt sige noget i et tungemål, som han ikke forstod. Resultatet blev, at Hr. Kittel forlangte nedsættelse af en komite, hvilket præsidenten da straks opfordrede til at vælge, og her indtraf nu det komiske, hvorved den stakkels præsident slemt prostituerede sig, at efter at Skau havde protesteret imod komitevalget i dag, da det efter anordningen først måtte ske i næste møde (hvori Skau i øvrigt tog fejl) udsatte præsidenten valget til næste møde. Men da Momsen herimod protesterede, atter igen lod foretage valg. Dette faldt naturligvis på lutter tyskere. Hele tilskuerpladsen, både oven og neden, var ganske fuld, oven især af bønder fra Angel. De forholdt sig meget rolige, dog blev der megen hvisken i det nederste, hvor der nok var en del dansksindede, da Skau havde fat i Cordsen. Hermed endtes det første lille uvejr i forsamlingen. Stemmegivningen i denne sag, nemlig om der skulle nedsættes en komite, blev imod sædvane ikke udført ved at rejse sig fra pladsen, men ved at skrive ja eller nej på en seddel, noget som vistnok er bleven udvirket af de undseelige tyskere hos præsidenten.
130 e.
Bøde for lejemål afskaffes.
Det eneste forslag var fra Skau, ”at de såkaldte bødesessioner til kendelse af straf for lejemål må blive ophævede”, og et lovforslag i dette øjemed forelagt til prøve i næste ordinære Stænderforsamling, komiteen kom til at bestå af Skau, Christensen, pastor Møller af Vonsbæk, jeg havde en temmelig del stemmer.
Om skadeligt vands afledning.
Det tredje forslag var ligeledes af Skau om skadeligt vands afledning, til hvilket blev valgt en komite af 7 medlemmer hvoriblandt jeg er; desuden blev det af komiteens ordfører og på dennes vegne i den overordentlige skattesag fremsat det spørgsmål, om forsamlingen havde noget imod, at jeg af komiteen tilkaldtes som tilforordnet, så at du heraf ser, at jeg kommer lidt med hvilket glæder mig, da jeg ikke gerne vil gå som det 5. hjul på en vogn.
Besøg hos værten.
I går aflagde jeg et besøg hos min vært og værtinde, de er jævne og gode folk, tyske på tungen, men danske i hjertet. De har en temmelig stor bedrift, både med skomageri og garveri. De bede mig se ind til dem en aften og slå en lille passiar af, og han ville gerne vise mig omkring.
Kapitain Junghans.
Med kapitain Junghans talte jeg i dag. Han er den samme lette fugl endnu, og han fortalte mig en historie om en præst på Als, hvem ville jeg ikke udfritte af ham, der var kommen over til Flensborg for at få sig et rigtigt parti l`hombre; han ville gerne have med nogle noble at gøre, og Junghans kunne kuns skaffe ham en lille bitte kammerherre med kuns 20.000 dalers årlige indkomster, samt sig selv, hvilket spil så gik for sig. Pastoren vandt 50 rdl. fra kammerherren og omtrent lige så meget fra ham. De skulle spise, præsten var kisteglad, konverserede i et væk, vid sprudlede af ham og salig glæde tindrede af hans øjne. Imidlertid blev partiet fortsat efter bordet, præsten begyndte at tabe, endnu dog altid fidel, tabet blev ved, han begyndte at blive mere ordknap, tabet forstørredes, vor pastor blev læns, partiet blev hævet, regningen opgjort, pastoren havde tabt 80 rdl. og han blev aldeles målløs af skræk, modløs rejste han hjem og kom aldrig mere til Junghans med begæring om sligt.
Fri adgang til Kongens Klub og andre foreninger.
Den gode stad Flensborg sørger godt for sine deputeredes fornøjelser og tidsfordriv. Vi har fået indbydelse og fri adgang til Kongens Klub, Harmonien og Borgerforeningen osv. Jeg har endnu ikke været i alt dette, og Gud ved, om jeg kommer der, det skulle da være Kongens Klub, hvor der er en hel del at læse, når man bare havde tid: Hertil havde allerede auditør Ørsted forskaffet mig adgang, hvem jeg er bleven noget bekendt med, forinden fik jeg et kort. Overhovedet gør man her flere bekendtskaber i 8 dage end hjemme i 10 år. I formiddags var jeg henne at købe en blomst, som du ønskede til hendes Nåde. Den skal være af det for tiden moderneste, man har, og må altså være en passende present. Send mig Stændertidende over med første post og læg ved et hefte af Meyers konversationsleksikon, hvori stykket om skattevæsen omhandles, måske jeg kunne benytte det. . Send mig også et hefte, hvori artiklen Lejemål findes, måske stykket ”Reischlaf”. Jeg holder nemlig på, at bøder for disse også burde afskaffes, da de næsten altid alene rammer den forførte; men forføreren ved benægtelse og eds aflæggelse slipper fri. Læs ikke dette for damerne: Hils Jørgensen.
Løjtenant Øst.
Jeg må dog have alt med. Løjtenant Øst på Graasten talte jeg med i aftes og fik ham vedbragt at mine grise som jeg sendte ham, kostede 11 rdl., men det kommer an på, om jeg får noget. Med von Rosen talte jeg længere tid og han ytrede, at Øst altid var i baghånd, havde stadig solgt sit korn forud og optaget pengene inden leveringen. Nu havde han solgt 200 tdr, hvede, der allerede skulle leveres d. 1. nov., men det var ikke leveret endnu, og han kunne ikke levere alt. Det er jo tåbeligt at sælge mere end man har. Ewald har mistet en hest i denne tid, hvad han ikke godt kunne tåle. Christiansen, som nu kommer fra gildet hos kammerherren, beder at hilse. Når jeg nu kommer i komiteen, må I ikke vente sådanne breve fra mig.
(løitenant Øst var forpagter på Graasten og en svoger til landmåler Ewald i Gram, hvis kone Frøken Øst havde lært husholdning på Lysholm. Løjtenant Øst var en ødeland og forstod sig vel heller ikke ret på landvæsen. 1856 rejste han med et fruentimmer til Hamborg, hvor han morede sig i længere tid. Han måtte gå fra forpagtningen, hvilken Kelting, der hidtil havde haft Gundestrup, fik efter ham på 4 år. Rosen var forpagter på Rønhave)
131 e.
Den 21. og 22. november er han en lille tur hjemme.
Den 21 og 22 nov. må han have gjort en rejse hjem, vistnok for at hente nogle bøger, som han kunne benytte til sit arbejde. D. 22. må han være rejst tilbage kl. 11 om aften med posten fra Sønderborg til Flensborg. På grund af regnen tog han en kaleche vogn og kom kl. 4½ om morgenen til Flensborg. Det blev ham en dyr rejse. Tilbageturen kostede 5 rdl., den hele rejse altså ca. 10 rdl.
Den 23. november komitemøde.
Da jeg kom så tidlig til Flensborg, kom jeg altså betids nok til at tage del i det samme dag berammede møde: Komitebetænkning i sprogsagen, bødesagen for lejemål, hvortil gårdejer Reuter fra Stollig stillede et .… om selve bødens ophævelse; andragende fra La Motte i Sønderborg: 1) om mølletvangens fuldstændige ophævelse. 2) om meddelelse af 1 eksemplar af de for Slesvig udkommende love til alle deputerede. 3) om forligskommissionens indførelse i Hertugdømmet; at de af agent Jensen indgivne om forhøjelse af skolelærernes lønninger og emolumenter. (Denne her nævnte La Motte er ikke boghandleren, men den fra Sønderborg by valgte deputerede, der var hans farbror).
Rigsrådsvalgene.
I dag foretages behandling af rigsrådsvalgene og resultatet blev at: etatsråd Flor. Amtmand Wolfhagen, amtmand Warnstedt i Lauenburg, godsejer Rumohr til Runtoft og advokat Dr. jun. Müller til Schnaab ved Tørning blev valgte.
Gilde hos kommissarius.
I aften var jeg til middag hos kommissarius. Ved bordet erholdt jeg plads hos ham og havde således lejlighed til at underholde mig noget med ham, der som vært er meget opmærksom og i det hele en lille elskværdig mand. Det gav naturligvis mange retter, at huske alt er umuligt, men jeg vil dog for dit vedkommende forsøge på at gøre nogenlunde rede herfor: 1) Kartoffelsuppe. 2) denne ret kender jeg ikke og bestod i noget kageværk, hvortil ….ris. 3) Røget tunge og flamsk sild med kålrabi. 4) Postejer. 5) Budding. 6) Fisk. 7) Agerhøns. 8 ) Kage. 9) Frugt, konfekt m.m., 2 slags rød vin, port og madeira.. 2 slags rhinskvin, champagne, og tokuservin. Efter bordet serveredes kaffe og dernæst spillepartier arrangerede. Jeg kom til at spille l`hombre med 2 kammerherrer von Rosen og v. Holstein og herredsfoged Baron Wedel Wedellsborg og tabte 3 rdl. Under spillet serveredes the og kage og udmærket øl. Det var i det hele meget gemytligt, og jeg morede mig godt. I morgen må jeg tidlig op til komitemøde i matrikelværket kl. 8.
Den 24. november.
I eftermiddags gjorde jeg en lille visit hos Jørgensens onkel Jacobsen (købmand fra Svenstrup), men traf ham ikke hjemme. Fra hans kone, som er den samme venlige og livlige, skal jeg hilse dig mange gange. Næstkommende onsdag er det hele forbi, siger kommissarius. På søndag vil du igen få brev. Elisabeth i Ketting sagde, at den omtalte pige på Rumohrsgaard ikke duede. Hun ville nærmere forhøre sig. Lov ikke Kathrine Marie at blive overmålspige, førinden du har en anden. Pastor Christiansen beder at hilse.
Den 3. december Klubben ventes.
Af proprietær Andersen på Kegnæsgaard havde han forleden dag hørt, at klubben skulle holdes hos dem på Lysholm en onsdag. Han undrer sig over, at de ikke har udsat det, da de ved,
132 e.
at han ikke er hjemme, men beder derfor, at Jørgensen vil sørge for, at der er pudset op i alle staldene, da de herrer vist ville ud at se sig om. Imidlertid bliver han selv opmærksom på, at det er først en senere onsdag og håber da til den tid at være hjemme.
Den 1. december Pølsegilde i Kongens Klub.
I lørdags aftes d. 1. dec. fik Skau ham med hen i Kongens Klub, hvor også købmand Petersen fra Haderslev havde indfundet sig. Den består mest af embedsmænd. Her var stort pølsegilde, og vi måtte med til bords. Der blev holdt en del taler.., navnlig udmærkede læge Duseberg sig ved sine vittige taler, han sammenlignede pølsen med en lang tarm, de fik i livet. Dog kedede jeg mig meget ved bordet, efter dette kom en bolle punch på bordet i anledning af vor nærværelse og det gik da bedre, mere livligt til.
Den 2. december en fin frokost hos Carstens.
I går formiddag d. 2. dec. var jeg til en ordentlig frokost hos kancelliråd Carstens. Gæsterne var: Kammerherre, Baron, Herredsfoged, Sekretæren og min ringhed, og jeg havde desværre kuns taget min frakke på, da jeg ikke ventede et sådant selskab. Det gav østers, alle slags røgede sager, gåseleverpostejer, haresteg og kager, frugt og konfekt. Champagne, rhinskvin, port- og madeira, rødvin og engelsk porto. Hvad siger du nu hertil.
En tur ud på landet.
Om formiddagen var jeg med min vært spadserende ud til hans kusine, der er g.m. en landmand og har en meget smuk ejendom.
Regler for kørslen til Flensborg.
Uden dato. Hvis du har lyst til at komme herover, tænker jeg mig det bedst på følgende måde: Tirsdag morgen køres hjemmefra med egen befordring, som beholdes og tages med til Flensborg, onsdag er det sidste møde, og vi kunne da se, om vi på torsdag rejse hjem, eller det ville blive udsat senest til fredag. Det er en selvfølge at Peter må tage med, hvem jeg har givet dette løfte. Mandag må kørehestene ikke ud af stalden på grund af denne lange tur, den lille vogn tages, alt må ses efter, at ikke noget mangler ved vogn, heste og seletøj. Kusken Jørgen Skibbygger må pålægges at køre meget jævnt i førstningen og overhovedet ikke jage for meget, der må bedes i Sønderborg, Adsbøl, Rinkenæs og Holbi. Han må være godt forsynet med havre på rejsen, et lille halvt brød er heller ikke af vejen for dem. Det er bedst at tage ind i Stadt Kopenhagen, hvor det ikke er så dyrt for kusk og heste at ligge. Hvis I ikke kommer, skal vognen møde i Sønderborg på torsdag for at tage imod mig: Nu kan du overlægge sagen med Marie og tage en beslutning; men hvis det bliver til noget må du ikke tage flere af børnene med end Peter. Jeg tænker nok, at I begge kunne være hos mig, vi ligge vel nok 3 i en seng et par nætter.
Forsamlingen hævet.
Sprogsagen tog en brat ende i går, alt var rustet til kamp, komitebetænkningen var oplæst, da kommissarius beklagede, at han havde modtaget ordre fra regeringen om at erklære, at den ikke kunne indlade sig på noget som helst, der berørte selve forfatningen, og da den havde i sinde at fremlægge næste ordentlige forsamling et forslag til en revision af forfatningen, tog Werner og konsortiet for denne gang proportionen tilbage.
Med den omtalte tur til Flensborg blev der ikke noget af. Brevet blev forsinket, forsamlingen hævet, og førend vi kom af sted, kom han på én gang spadserende ind ad gården, og dermed kom vi ikke af sted som skulle være sket dagen efter.
Bemærkninger om ham.
Beretningen om Stændermødet er samlet af breve, han har skrevet hjem til sin kone og dels til mig. Han har flere gange deri bedet om ikke at lade dem komme bort, da han ville have dem til en dagbog. En sådan har han ikke skrevet, hvorfor jeg til dels har indført det her i en sådan form.
Det var første og sidste gang han mødte i Stændersalen. Han har tidligere flere gange ytret, at han var ængstelig for at have påtaget sig hvervet som suppleant, da han syntes, at han manglede de fornødne evner og kundskaber i denne retning, da ser vi tværtimod heraf, at han udfyldte sin plads i denne henseende så godt som nogen, ja måske bedre end mangen én. Han bevæger sig med lethed frit i disse kredse og blev meget agtet og afholdt både for sine indsigter, for sit dannede, be… og dog tillige beskedne væsen. Han lod også til selv at være glad for denne tur.
133 e.
Gårdens avling 1855.
Gårdens avling, hvede: udsæd 13 tdr. 4 sk., avlet 246 tdr. 6½ sk., priser 10 rdl., 11 rdl.44.., 11 rdl. 72.., 10 rdl. 48.., 12 rdl., 11 rdl. 8.., 13 rdl. 52.., R.M. Rug: udsæd 12 tdr. 7 sk., avlet 249 tdr. 6½ sk. Priser, 6 rdl 90 .., 4 rdl. R.M. Byg: udsæd 16 tdr. 2 sk., avlet 116 tdr. 5 sk. Priser, 5 rdl. 4 .., 3 rdl., 5 rdl 32 .., 3 rdl., 5 rdl. 32 .., 5 rdl. 32 .., 4 rdl R.M. Havre: udsæd, 38 tdr. 3 sk., avlet, 159 tdr. 3½ sk., foruden en del utærsket korn. Priser, 4 rdl. 3 .., R.M. Boghvede: udsæd, 1 tdr., avlet 7 tdr. 2 sk. Pris ikke anført. Ærter: udsæd, 7 tdr.
Udbytte af mejeriet 1855.
28.169 kander mælk af 37 køer. 761 kande og 89 pd. Smør af hver ko. Solgt smør: 57 pd. I mindre kvantiteter til 15 rdl. 48 .. 1806½ pd. I større kvantiteter til 599 rbdl 12 .. I alt solgt 1863½ pd smør for 614 rbdl 60 .. I alt med forbrug i huset slået 3296 pd. Smør. I alt af mejeriet 914 rbdl 6 .. Priser for smør, 2 .., 1 .. 8 …, 1 .. 12.., 22 ..28 .., 33½ .., 34 .., 35 R d.
Da der er gjort om i huset 1854 har han haft arbejdsfolk hele sommeren. Året regnes som bekendt fra 1. juni til 31. maj. På den måde har forbruget været stort dette år fra 1854-1855.
Gårdens indtægt og udgift.
Indtægt: Indtægt af korn for hvede, 2666 rbdl. 3..10 .. For rug, 151 rbdl. 4 .. 8 .. For byg, 44 rbdl. 3 ..14 .. For havre, 30 rbdl 5 .. 10 .. I alt kornindtægt, 2894 rbdl 10 .. Indtægt af mejeriet 914 rbdl 6.. I alt indtægt 7633 rbdl 1 .. 1 ..
Udgift: Kongelige skatter, 425 rbdl 3 .. 7 .. Kommunale skatter, 58 rbdl 5 .. 10 .. Tyendeløn, 379 rbdl 3 .. 1 .. R.M. Hele udgift; 7065 rbdl 2 ..
|
